Mikroskovspejdere 26.3.2017

Spejderne skal gennem glæde og oplevelser udvikle deres færdigheder med snitning og besnøring. De skal også arbejde videre med naturen hen i mod at få naturmærket

Mødeprogram

Kl. 10:00 Mødestart

Lav jeres egen tilmelding og syng derefter en sang. Aftal med Lenette, at familiespejderne hejser flaget, og I tager flaget ned.

Varighed: 5 minutter

Kl. 10:05 Sang - Gruppesangen

Der ligger sangblade i en turkisblå plastikpose ved den gule Netto-kurv på bordet lige foran døren i den store skjul. Melodien kan I høre på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=U7bUxQJ07v8

Varighed: 10 minutter

Kl. 10:15 Andet - Snitte en trækniv

I den gule Nettokurv ligger der dolke til dem der har glemt og birketræ. De fleste vil bare snitte efter eget hoved; men hvis nogle vil gøre mere ud af det, kan I tegne smørkniven på træet inden de begynder at snitte. Dette er den originale måde til fremstilling af smørknive. Bliver de flotte, kan de gå hjem og slibe den og derefter smøre kniven med madolie. PS. Prøv lige at se, hvordan træet er flækket i "flade" stykker fremfor den normale trekantform.

Varighed: 30 minutter

Kl. 10:45 Leg - Valgfri leg

Varighed: 10 minutter

Kl. 10:55 Aktivitet -

Varighed: 20 minutter

Kl. 11:15 Andet - Spis frokost

Lad spejderne spise og nyde friheden i naturen

Varighed: 20 minutter

Kl. 11:35 Aktivitet -

Varighed: 30 minutter

Kl. 12:05 Leg - Valgfri leg

Varighed: 10 minutter

Kl. 12:15 Andet - Byg videre på bordet

Jeg håber, at Lauras far kommer. Så kan I bygge lidt videre på bordet. 3-bukken skal flyttes hen så den står rigtig, og der skal fastgøres en tværstiver (vinkelbesnøring), som 4-kant rammen kan ligge på. Derefter skal de fastgøre bordpladebrædderne (der ligger flere bag det store skjul). Denne gang skal Sofie deltage i besnøringerne. Evt. kan Lærke undervise nogle i f.eks. flagknob, tømmerstik, råbåndsknob, dobbelt halvtik.

Varighed: 30 minutter

Kl. 12:45 Mødeafslutning

Tag flaget ned. Syng spejderbror

Varighed: 15 minutter

Aktiviteter

Årstider i Spejderhytten

Naturens gang i hytten lad spejderne følge naturen på tæt hold.

Vejledning

Årstidernes skiften illustreres ved at spejderlokalet pyntes op.

 

Dette kan naturligvis gøres på mange forskellige måder, men her er et par forslag.

 

  • Vinter: vinterstjernehimmel i loftet, snemænd af papmache eller karton
  • Forår: Anemoner, fuglekvidder, grene til udspring
  • Sommer: Strand, sol, masser af blomster og farver, varme
  • Efterår: Bladbunker, efterårsfarver, halmkranse med æbler, rønnebær etc.

 

Aktiviteten kan naturligvis også laves ved at tage billeder af naturen "netop nu", og på denne måde vise hvordan naturen ændrer sig i løbet af året.

Materialer

vær kreativ 

Refleksionsspørgsmål til lederen

  • Hvilken rolle havde patruljens PL og PA under aktiviteten?

Refleksionsspørgsmål til spejderne

  • Hvad har du lært af denne aktivitet?

Birkebark postkort

Birketræets bark er let at lave om til flotte postkort, som du kan sende til venner og bekendte fra sommerlejren.

Vejledning

Anbring dit stykke birkebark mellem to store tunge bøger i en uge.Dette gør at barken bliver helt tør og flad.

 

Derefter kan birkebarken klippes ud i den form du gerne vil have dit postkort i. Brug eventuelt hjemmelavet blæk og pen til at skrive på postkortet med.

Materialer

Et tyndt stykke birkebark (12*20 cm)

2 store tunge bøger

Saks

Refleksionsspørgsmål til lederen

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
  • Hvilke punkter i spejderloven passer til aktiviteten?

Refleksionsspørgsmål til spejderne

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
  • Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv