Konflikthåndtering - konfliktens kernepunkter

Øvelse hvor spejderne skal prøve at løse en konflikt

Oprettet af: Hilde Nybo Breum
Alder: Junior, Trop
Aktivitetstype: Kommunikation
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

 

Øvelsen laves i patruljer sammen med en leder. Snak om at I er i et intimt rum og at det i snakker om her, kun angår patruljen. Lov hinanden ikke at sige ting videre til andre udenfor patruljen.

Snak med juniorerne om fire kernepunkter i konfliktløsning

Der er ikke én konflikt, der er ens. Derfor er det vigtigt at vurdere, analysere og forholde sig til den aktuelle konflikt, man står i. Man går dog aldrig helt galt i byen ved at forholde sig til de fire kernepunkter og arbejde ud fra at besvare de spørgsmål, som de indebærer:

  1. Hvad er der sket? Hvad er problemet?
  2. Hvilke følelser har konflikten vakt?
  3. Hvad vil du/I have til at ske?
  4. Hvad kan du/I faktisk gøre?

Bed hver spejder om at tænke på en konflikt eller en situation, hvor kommunikationen gik galt.

 

Spørg om der er en spejder, som vil fortælle til de andre om sin konflikt. Spørg om der er en af de andre spejdere, der vil spørge ind til konflikten via de fire kernepunkter. 

 

Lav fire store sedler, med hvert sit kernepunkt, som I lægger på gulvet. Den ene spejder stiller spørgsmål til konflikten, den anden fortæller. Når I skifter fra et kernepunkt til et andet bed så spejderen flytte sig hen på den seddel. Taler spejderen om følelser konflikten har vakt flytter han sig hen på sedlen med kernepunkt nummer 2.

 

Tag en konflikt og leg en leg, hvis spejderne synes det er spændende og kan holde koncentrationen kan i prøve en gang til med en ny konflikt og en ny konfliktmægler.

 

 

Materialer

  • Store sedler med konfliktens fire kernepunkter

  • Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt, spirituelt

  • Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen