Kanelsnegle i dutch oven

Lav de lækreste kanelsnegle i dutch oven

Oprettet af: Hilde Nybo Breum
Alder: Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Madlavning
Varighed: 120+ minutter

Vejledning

Få tændt op i et seriøst bål. I skal bruge et rigtig godt glødebål. Husk hele tiden at lægge brænde på, da I hele tiden skal bruge masser af gløder.

 

Dej: Lun mælken til den er lunken i en gryde over bålet. Hæld mælken i en stor skål og smuldrer gæren heri. Mælken må ikke være varmere end lunken, dvs. den skal være ca. samme temperatur som din lillefinger. Hæld resten af ingredienserne i dejen og ælt den sammen. Ælt dejen godt igennem.

 

Fyld: Rør fyldet sammen i en skål.

 

Rul dejen ud på et stykke bagepapir oven på spækbrættet. Dejen skal ca. måle 25x50 cm.

Smør fyldet ud på dejen.

 

Rul dejen sammen på den lange led til en roulade. Skær dejen i ca. 20 skriver.

 

Stil sneglene et lunt sted i ca. 20 min eller til de er hævet en tredjedel op.

 

Sæt jeres Dutch Oven ind i gløderne for at varme den op. Put gløder oven på ovnens låg. Lad ovnen stå og blive varm ca. 10 min.

 

Sæt ca. 6 snegle på et stykke bagepapir. Tag Dutch Oven ud af bålet og læg sneglene på bagepapiret ned i ownen.

 

Sæt ovnen tilbage i bålet, put låg på og put gløder på låget. Kig til sneglene efter 5-10 min. Når de er flotte og gyldne er de færdige og I kan sætte et nyt hold snegle ind. 

 

Materialer

Materialer:

·        Dutch Oven eller støbejernsgryde med låg

·        Bålhandsker

·        Lille bålgryde

·        Bagepapir

·        Brænde

·        Tændstikker

·        2 skåle

·        1 grydeske

·        1 almindelig ske

·        1 spækbræt

·        1 brødkniv

·        1 smørekniv

·        Kagerulle eller fx en stor nalgenedunk til at rulle dejen ud med

Ingredienser:

Dej:

·        1 ½ dl mælk

·        ½ dl olie

·        25 g gær

·        ¼ tsk salt

·        1 spsk sukker

·        5 dl hvedemel

Fyld:

·        100 g smør

·        1 dl sukker

·        1 spsk kanel

  • Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt, spirituelt

  • Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen