Opsamling af vand: Hul i jorden

En klassisk metode til at opsamle drikkevand gennem fordampning.

Oprettet af: Peter Kondrup Maul
Alder: Junior, Trop
Aktivitetstype: Klar dig selv, Natur og friluftsliv
Varighed: 30-60 minutter

Vejledning

Grav et hul i jorden. Stil en gryde i midten af hullet, og dæk hullet med plastikstykket. Luk til med jord hele vejen rundt. Midt på plastikstykket lægges en sten, så plastikken buer ned mod gryden. Solen vil få vandet i jorden til at fordampe og sætte sig på plastikken. Herfra vil det dryppe ned i gryden. Grene med friske blade rundt om gryden kan give lidt mere vand gennem fordampning.

 

Hvad sker der?

Jorden indeholder vand. Når solen opvarmer den fugtige jord i hullet, sker der en fordampning af vandet. Det fordampede vand kan ikke slippe ud af hullet, og fortættes (kondenserer) i stedet på plastikstykket som vanddråber.

Materialer

  • Spade
  • Gryde
  • Et stykke plastik til at dække hullet (gerne klar plast, så man kan følge med i processen)
  • Sten

 

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?

  • Hvad har du lært af denne aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen