Derdianere

Derdianerne er et folkefærd/stamme, hvis forbindelse til føde er afskåret, da deres bro over floden er styrtet sammen.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Kommunikation, Leg, Drama og Musik
Varighed: 30-60 minutter

Vejledning

Derdianerne er et folkefærd/stamme, hvis forbindelse til føde er afskåret, da deres bro over floden er styrtet sammen. De kan ikke finde ud af at komme over på den anden side, medmindre de får hjælp.

 

Til at hjælpe med broen, bliver der hidkaldt en gruppe af "Eksperter", som skal hjælpe. Det er dog en betingelse, at "Eksperterne"  lærer Derdianerne selv at bygge broen. Med andre ord må "Eksperterne" ikke røre en finger og derdianerne kun gøre det som  "Eksperterne" sætter dem  til.

 

Mellem de 2 grupper er der nogle kulturforskelle, som stiller krav til kommunikationen.

Derdianerne har dog et kommunikationsmønster, som "Eksperterne" må lære - og bruge, så de kan få Derdianerne i tale og til at bygge broen...

 

Derdianernes leveregler:

(Kun Derdianerne kender disse - og introduceres skjult for andre)

1. Er vant til at røre ved hinanden

2. Rører altid ved hinanden, når de snakker sammen

3. Når de går forbi hinanden, rører de ved hinanden. Berøringen afsluttes ofte med et lille "klaps"

4. "NO TOUCH - NO LIKE". Hvis en Derdianer ikke rører ved en anden Derdianer, opfattes det som, om man ikke kan lide hinanden

Traditionel hilsen er et kys på skulderen:

A kysser B på højre skulder, og B kysser A på venstre skulder Al anden form for kysseri ses som en fornærmelse. På denne "fornærmelse" reagerer Derdianerne med en syndflod af skældsord og fornærmelser, som udtrykker, at der ikke var grund til at fornedre nogen på den måde.

 

  • At række hånden imod Derdianerne ses som en fornærmelse
  • Derdianerne siger altid JA, selv når de mener NEJ. Når de mener NEJ siger de "ja", imens de ryster på hovedet.
  • Derdianermænd må ikke - på grund af tabu -  bruge et kvindeværktøj i nærheden af kvinder, og Derdianerkvinder må ikke bruge  et mandeværktøj i nærheden af mænd.
  • En Derdianermand må kun snakke med en fremmed mand, hvis han er blevet præsenteret af en kvinde (hvilken som helst).
  • Derdianere må ALDRIG røbe deres kultur overfor en ikke-derdianer.
  • Kun en Derdianer må bruge værktøj
  • Rafter må kun berøres af mænd
  • Sisal må kun berøres af kvinder
  • Papir vil Derdianerkvinder ikke bruge.

For at skabe større udfordring til "Eksperternes" iagttagelsesevne,  kan nogle hankøn være kvinder - og nogle kvinder være hankøn. (Alle der er kvinder i legen får læbestift på munden. Alle der er mænd i legen får påmalet overskæg)

Materialer

  • Rafter
  • Sisal
  • Værktøj til at lave en bro med
  • Papir til at tegne broen
  • Læbestift og ansigtsmaling til at male skæg

  • Hvad fungerede godt?
  • Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt

  • Hvad har du lært af aktiviteten?
  • Hvordan har aktiviteten udfordret dig?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen