Bøjen i vandet

En tillidsleg, hvor "bøjen" lader sig falde mod "vandet", som hjælper den på plads igen.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Leg
Varighed: <15 minutter

Vejledning

Dan rundkredse, hvor I er cirka otte i hver. I skal stå tæt sammen enten på knæ eller stående og skulder mod skulder.

 

En af jer står midt i kredsen. Han eller hun holder armene ind til kroppen, gør sig helt stiv og lader sig så falde i en eller anden retning, helst uden at flytte fødderne.

 

Rundkredsen skal tage imod den faldende og forsigtigt skubbe ham eller hende i en anden retning. Man skiftes til at være i midten.

 

Når I har leget denne leg et par gange, kan I gøre rundkredsen større, hvilket giver mere plads at falde på.

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?

  • Hvordan har aktiviteten udfordret dig?
  • Hvad tror I var jeres leders formål med at lave denne aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen