Sådan plukker du spiselig tang

Find tang på stranden

Oprettet af: Hilde Nybo Breum
Alder: Mikrobe, Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Natur og friluftsliv, Madlavning
Varighed: 30-60 minutter

Vejledning

Hvis du tager til stranden for at plukke tang, så husk på følgende:

  • Pluk ikke i nærheden af forureningskilder, som spildevandsudløb og havne.
  • Saml tang, hvor du også selv ville bade.
  • Brug ikke tang, der er tilvokset af dyr og alger.
  • Pluk tangen frisk og gerne direkte fra sten, den sidder fast på.
  • Riv ikke tangen af stenen, men klip de yderste fem centimeter af. Så vokser tangen ud igen.
  • Skyl altid tangen grundigt inden brug.
  • Tangen kan fryses, tørres eller opbevares nogle dage i saltvand i køleskabet.
  • Hvis du tørrer tangen, så hæng den mørkt i dagevis. Læg den først i en pose, når den er knastør.

Blæretang:

En af de mest almindelige tangarter i Danmark.

 

20-75 cm høj, brun og flad tangart, som er gaffeldelt med en tydelig midteribbe. Den har glatte flydeblærer som ofte sidder sammen to og to. Kan forveksles med savtang, som har tydelige savtakkede kanter og mangler de karakteristiske blærer. Men savtang er også spiselig og kan bruges på lige fod med blæretang.

 

Kan høstes hele året, men er bedst fra forsommer til efterår, da vitaminindholdet er højest her.

 

Klip eller skær nænsomt de yderste 10-15 cm af blade og stængel af, og tryk blærerne flade. Lad det nederste af planten sidde da denne del ofte indeholder alger, sandkorn og snegle. Tangen skylles og opbevares i rent saltvand i køleskabet, da ferskvand forringer holdbarheden. For at være sikker på at tangen er frisk skal der undersøges om den sidder fast på sten eller klipper, da dette er et (næsten) sikkert friskheds og livstegn. Pluk derfor ikke tang der flyder frit. Se hvad du skal bruge til at samle tang her.

 

Find opskrifter på retter med tang ved at søge på tang i aktivitetsdatabasen

Materialer

Saks

Spand

Gummistøvler eller badesandaler afhængigt af årstid

  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

  • Hvad kunne man gøre for at det blev en endnu bedre aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen