Hyldeblomst pandekager

Hyldeblomster dyppet i pandekagedej og stegt på panden.

Oprettet af: Hilde Nybo Breum
Alder: Mikrobe, Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Madlavning
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

Pluk hele klaser af hyldeblomster i en kurv.

 

Lav pandekagedej: Put mel, salt og sukker i en skål. Slå æggene ud og hæld dem ned til melet. Pisk mel og æg sammen til en jævn masse. Hæld mælk i lidt ad gangen, mens du pisker så, der ikke kommer klumper i dejen.

 

Varm olien op i en gryde, og dyp hyldeblomstklaserne i pandekagedejen og kom dem dernæst ned i den varme olie. Hold skærmene med en gaffel eller en tang, mens de steger. Når de er stegt, kan de dyppes i lidt sukker og spises af stilken.

 

 

Materialer

Ingredienser til 20 pandekager

  • 20 klaser hyldeblomster
  • 6 æg
  • 2 tsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • 6-7 dl mælk
  • 4-5 dl mel
  • Smør eller olie til pande
  • Sukker til at dyppe hyldeklasserne i efter stegning 

  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?

  • Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen