Usynlig skrift med citronsaft

En hemmelig besked kan skrives med citronsaft. Skriften kommer frem ved opvarmning. Aktiviteten er oplagt til at arbejde med koder.

Oprettet af: Peter Kondrup Maul
Alder: Mikro, Mini, Junior
Aktivitetstype: Kommunikation, Leg
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Sådan gør I:

 

  • Fortynd citronsaften med lidt vand. Det gør den mere 'usynlig'
  • Dyp en vatpind (eller bare en finger) i citronsaften og skriv den hemmelige besked på papiret
  • Lad saften tørre på papiret
  • Skriften kan nu fremkaldes ved opvarmning, fx med et strygejern. Man kan også bruge et stearinlys, men pas på ikke at brænde papiret af!

 

Aktiviteten er oplagt til fx et detektivløb, et tema om koder eller i en fantasiramme med et mysterium, der skal løses.

 

Hvad sker der?

Citronsaft er et organisk stof, der oxiderer og bliver brunt, når det opvarmes. Når citronsaften fortyndes med vand, bliver det meget svært at se det, når det puttes på papir.

Oxidation (iltning) er den samme proces, der sker, når fx et æblestykke eller et stykke banan ligger i luften og bliver brunt/mørkt. Her behøver processen ikke varme for at finde sted.

Materialer

  • Papir (gerne lidt kraftigt)

  • Citronsaft opblandet med lidt vand (man kan også bruge fx appelsinjuice, skummetmælk eller løgsaft)

  • Vatpinde (til at skrive med) - man kan også bare skrive med fingrene

  • Varmekilde (fx strygejern, kraftig glødepære eller stearinlys – husk at være obs på brandfare)

Video

  • Hvordan var spejdernes samarbejde under aktiviteten?
  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

  • Hvad lærte du af denne aktivitet om dit samarbejde med andre?
  • Hvordan samarbejdede I under aktiviteten? Er I tilfredse med det, eller kunne noget være gjort anderledes?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen