Dyr i skoven: Fuglemad

Spejderne lærer forskellige måder at lave mad til fuglene i naturen. Aktiviteten er en del af Skovens dyr mærket under Familiespejdmærkerne.

Alder: Mikrobe
Aktivitetstype: Natur og friluftsliv
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

Spørg spejderne, hvad fuglene spiser om vinteren? Spørg, om der er mad nok om vinteren til alle fuglene?

 

I dag skal vi lave fuglemad, så fuglene får noget mere at spise her om vinteren.

 

Lad spejderne smelte fedtet i en gryde. Når halvdelen af fedtet er smeltet, tager du gryden af bålet og lader den stå, til resten af fedtet er smeltet.

 

Bland fuglefrøene i fedtet. Lad blandingen stå og køle af indtil du kan røre ved foderblandingen uden at brænde dig. Så kan du fylde foderet i beholdere.

 

Kokosnødder

Bor to huller i toppen og bunden af kokosnødden. Hæld kokossaften ud og drik den. Sav kokosnødden midt over med fukssvansen (saven) og tag kødet ud af kokosnødden. Træk snoren gennem hullerne i kokosnødden og fyld fuglefoder i. Når blandingen er størknet, kan du hænge dem op.

 

Urtepotter

Bind snoren omkring grenen. Læg grenen i urtepotten og stik snoren igennem først papstykket og derefter hullet i bunden. Fyld foderblandingen i urtepotten. Når det er størknet, hænger du urtepotten op i et træ.

 

Grankogler

Bind en snor i toppen af grankoglen, og dyp den i gryden med fedt og korn, og/eller pres blandingen ind i koglen.

 

Se mere: http://www.skoven-i-skolen.dk/content/fuglefoder

Materialer

  • Fedt (fx svinefedt eller kokosfedt)
  • Korn
  • Snor
  • Plastkop, urtepotte, grankogler eller kokosnød

 

Kokosnødder

Du skal bruge:

  • kokosnødder
  • snor
  • bormaskine og bor
  • fukssvans (sav)

 

Urtepotter

Du skal bruge:

  • urtepotte
  • lille gren
  • snor
  • et stykke pap

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen