PimPom

En angolansk leg der minder om stikbold. Formålet med aktiviteten er at spejderne prøver at lege som de angolanske børn gør.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mini, Junior, Trop
Aktivitetstype: Leg, Kultur og samfund
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Legen skal foregå på en bane, der er ca. 10 meter fra den ene ende til den anden. Spejderne deles i hold A og B med 4-6 på hvert hold.

Hold A deler sig i to grupper, der placerer sig i hver ende af banen. En spiller fra hold B placerer sig på midten af banen, hvor der også placeres 30-50 sodavandskapsler eller lignende.

Hold A kaster en bold 4 gange frem og tilbage til hinanden, imens spilleren fra hold B begynder at vende alle kapslerne, så hurtigt som muligt. Han må starte med at vende, når hold A starter med at kaste bolden.

Når hold A har kastet bolden til hinanden fire gange, skal de prøve at ramme spilleren fra hold B med bolden. Bliver han ramt, skal han forlade banen, og den næste spiller fra hold B går ind og fortsætter spillet.

Hvis spilleren fra hold B når at vende alle kapslerne, inden han bliver ramt af bolden, får holdet et point, og hold A og B bytter plads. Hvis alle spillere på hold B har været i midten og ikke har nået at vende alle kapslerne, går pointet til hold A, og de to hold bytter plads.

Tip

I stedet for sodavandskapsler kan man også lave nogle laminerede brikker á 10x10 cm med hver sin farve på hver sin side.

Materialer

Blød skumbold (ikke for lille)
Sodavandskapsler (eller lignende)

  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
  • Hvad gjorde du for at hjælpe patruljen godt igennem aktiviteten?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen