Vandfilter

Lav jeres eget vandfilter og lær at rense vand. Udarbejdet til Tænkedag 2014.

Oprettet af: Maria Jane Bentzen
Alder: Mikrobe, Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Klima og Miljø
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

Start med at snakke med spejderne om adgang til rent drikkevand og hvor heldige vi er i Danmark. Forklar, at man ved hjælp at sten, grus, sand og kul kan fjerne småpartikler fra vand, hvis det er beskidt. Husk at gøre dem opmærksomme på, at kun ved at koge vandet, kan man også fjerne bakterier.

 

Start med at gøre plastikposen klar. I bunden, skal der være plads til, at vandet kan løbe/dryppe ud. Klip eventuelt bunden op og bind sammen som på billedet.

Toppen skal være åben og der skal sættes noget reb eller lignende fast, så filteret kan komme op og hænge.

Fyld først kulstøv i posen, derefter sand og fortsæt så opad med grovere og grovere grus og sten, til posen er næsten fyldt. Den skal stadig kunne holde til vægten af sig selv og vandet. Fyld derefter noget urent vand i posen og så er den klar!

Vær opmærksom på, at det skal tage noget tid for vandet at løbe igennem, ellers bliver det ikke renset. Lagene af kulstøv, sand, grus og sten skal derfor være store nok til, at kunne filtere vandet.

 

Slut af med at nyde jeres rene drikkevand (hvis det er forsvarligt!) og tag en snak om drikkevand og vand som en resurse. Snak med spejderne om mængden af drikkevand i verden, og hvad der sker, hvis vores høje forbrug af vand fortsætter.

Materialer

En plastikpose

Vand (gerne lidt beskidt eller iblandet frugtfarve)

Sten af forskellig størrelse

Sand

Kulstøv

Spand til opsamling af vand

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?

  • Hvad har du lært af denne aktivitet?
  • Hvorfor er det vigtigt at spare på vandet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen