Fang vinden med jeres egen vindpose.

Lav jeres egen vindpose og bliv klogere på vind mens I er kreative! Udarbejdet til Tænkedag 2014.

Oprettet af: Maria Jane Bentzen
Alder: Mikrobe, Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Klima og Miljø, Kreativitet og håndelag
Varighed: 30-60 minutter

Vejledning

Denne aktivitet er god til at lære spejderne om vind, og om hvordan vinden skifter.

Stoffet, I vil lave vindposen af, skal være rektangulært. I kan lave vindposen lige så stor som I ønsker, dog skal længden af jeres ståltråd passe til den lange side af stoffet. Det bliver senere til munden af vindposen.

Start med at lægge stoffet ud med indersiden udad.

Fold en af de lange sider ca 2 cm ned og sæt den fast med knappenåle. Sy langs den foldede kant for at lave en søm og kom ståltråden igennem den.

Fold så den anden lange side ned og sæt den fast. Sæt en masse bånd fast langs den anden søm, så enderne stikker ud over stoffet og kan vaje i vinden. Brug så mange, I har lyst til i de længder og farver I vil.

Sy langs den anden søm, så båndene kommer til at sidde fast.

Fold vindposen så de korte sider møder hinanden (stadig med stoffets yderside indad) og sy dem sammen. Fold ståltråden så det bliver til en cirkel.

Sæt noget bånd eller lignende fast som håndtag på vindposen.

Slut af med at vende vrangen ud på vindsokken – og så er den klar til at flyve!

Materialer

Stof til vindposen (rektangulært)

Ståltråd eller lignende

Bånd, der kan svaje i vinden

Nål, knappenåle og tråd

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?

  • Hvad fungerede godt?
  • Hvorfor er det vigtigt at vide noget om vind?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen