Bhutanesisk bueskydning

Lær Bhutans nationalsport - Bueskydning, Du kan desuden lære at lave din helt egen bue.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Natur og friluftsliv, Leg
Varighed: 120+ minutter

Vejledning

Bueskydning
Bueskydning dyrkes mest af mænd både som afslapning og til konkurrencer.
Bueskydning udøves ofte med importerede buer, som kaldes compound bows. Folk bruger også traditionelt udstyr, lavet af bambus. En bueskydningskonkurrence er samtidig en festlig sammenkomst for bhutaneserne med sang, dans, mad og drikke.

 

Sådan konkurrerer man:
En målskive placeres i hver ende af banen med omkring 150 meters afstand. Spillerne kan inddeles i hold af 11 eller 13 og skiftes til at skyde efter målskiven. En spiller, som rammer skiven/ målet, får 2 points. Spillerne kan indbyrdes beslutte, at spillet slutter ved 7, 11, 15 eller 25 points.

Advarsel!

Bueskydning kan være farligt.
Derfor skal der være voksne til stede!

 

Sådan laver du din bue og pil:

 

Buen:
Flæk det lange bambusstykke i to halvdele.

 

Snit bambussen til den ønskede form og størrelse (se tegning); sæt de to dele sammen med ca. 15 cm overlap og bind dem sammen to steder (i top og bund af overlap) ved hjælp af ståltråd.

 

Spænd buen ved hjælp af et stykke stærkt sejlgarn, som bindes fast i begge ender.

 

Pilen:
Tag et stykke bambus på 1 meter og slib det glat med sandpapir.


Del to fuglefjer forsigtigt på langs med en kniv. Sæt dem fast med lim på hver side i den ene ende af bambusstykket.


Klip fjerene til i den ønskede facon med en saks.


Sæt noget spidst som pilespids i den anden ende.

 

Målskiven:
Sav et brædt ud i en kvart meters bredde og en halv meters højde. Mal en plet i midten og tre cirkler udenom.

 

Materialer

Bue, pil, skydeskive,
Ideelt skal du bruge bambus til buen og pilen, men kan du ikke få fat i bambus, kan du sagtens bruge andre træsorter såsom ask

 

Et stykke tyk bambus på ca. 1 meter

og en diameter på omkring 2 cm.
(Den er stærkere, hvis den har væ-
ret tørret i et års tid)
Ståltråd
Til hver pil: Et stykke bambus i ca. 1
meters længde med en diameter på
ca. 1 cm
Fjer
Lim
To brædder til mål
Maling
Noget spidst til pilespids

 

  • Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?
  • Hvad har du lært om spejderne?

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen