Mælkekassestafet

Her kommer spejdernes samarbejdsevner på prøve - især hvis aktiviteten laves i mørke.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Leg
Varighed: <15 minutter

Vejledning

Hver patrulje får 3-4 mælkekasser (3 hvis de er 5 på holdet, og 4 hvis de er 6).

 

De skal nu flytte sig over en passende afstand ved hjælp af mælkekasserne. Mælkekasserne vendes med bunden i vejret, og patruljerne skal så i fællesskab flytte den bagerste kasse frem, og på denne måde bevæge sig fremad uden at røre jorden.

 

Spejderne kommer meget tæt på hinanden og er nødt til at holde fast i hinanden og hjælpe hinanden for at bevæge sig fremad. 

 

Det bliver ekstra sjovt, hvis I laver den udendørs i mørke.

 

Materialer

Mælkekasser

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?

  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
  • Hvordan har aktiviteten udfordret dig?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen