Radiobiler

Styr din radiobil sikkert rundt - uden at blive ramt af dræber-radiobilen

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mini, Junior, Trop
Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Leg
Varighed: <15 minutter

Vejledning

Deltagerne går sammen to og to. 
 
Deltagerne stiller sig i en stor rundkreds sådan at den ene i parrene stiller sig ind foran makkeren. 
 
På den måde dannes der to rundkredse. Den, der står inderst, bliver nu udråbt til radiobil, og lukker øjne eller tager tørklæde for øjnene. 
 
Radiobilen skal fjernstyres af den anden deltager i parret ved hjælp af lyd, altså råb og andre lyde. 
 
Det gælder nu om at radiobilerne skal køre rundt mellem hinanden uden at støde sammen. Dog er det sådan at der udvælges en dræber radiobil, og for den gælder det netop om at køre ind i de andre.
 
Når en radiobil bliver berørt af dræber-radiobilen udgår man af legen. 
 
Vigtigt: dræber radiobilen vælges af lederen, men først efter at de deltagere, der skal være radiobiler har lukket øjnene, sådan at de ikke ved hvem der er dræber radiobilen. 
 

  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

  • Hvordan samarbejdede I under aktiviteten? Er I tilfredse med det, eller kunne noget være gjort anderledes?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen