100 idéer til orientering fra morfars idébog

Ideerne er fra DDS's Idébog, som blev udgivet i 1952 (Temnæsserien)

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mikro, Mini, Junior, Trop
Aktivitetstype: Orientering
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Signaturer og kortlæsning 

1. Få fat i en del billeder af terrængenstande, broer, kirker, gårde, huse osv. og vis dem for patruljen, eet ad gangen. Hver spejder skal tegne signaturen for det viste billede. 
 
2. Lav en signaturrebus. En lille historie skrives op på et stykke papir, og alle ord, der kan erstattes af en kortsignatur, udelades, og signaturen tegnes i stedet for. 
 
3. Lav hemmelig tegnskrift ved at skrive meldingen således, at det er begyndelsesbogstavet i de signaturer, du tegner, der udgør meldingen. Skriv den bagfra, eller brug andet, tredje eller fjerde bogstav i signaturens navn til at skrive meldingen med. Der er masser af muligheder! 
 
4. Hver spejder får en sammenrullet lap papir med navnet på 5 kortsignaturer. Foran spejderne ligger en række papstykker med signaturer tegnet på, lige så mange signaturer af hver slags, som der er spejdere i patruljen. Hvem afleverer først de fem signaturer til PF? 
 
5. Alle spejderne går op på en bakke og prøver at tegne alle de terrængenstande, de kan se, ind på en skitse. 
 
6. PF fortæller om en tur, han har været med på. For hver gang, han nævner en terrængenstand, tegner alle spejderne dens signatur. Hvem har flest rigtige, når PF er færdig med at fortælle? 
 
7. Træn i at beskrive terrænet efter kort. Gå bagefter ud og se på det i virkeligheden. 
 

Kompasleg

8. Der laves en bane for hver mand i patruljen. Ved starten får hver et stykke papir med en retning og et antal meter. På det sted, han kommer til, findes en ny melding osv. Den sidste retningsangivelse og vejlængde er fælles, og den fører til en melding på en træstamme, der meddeler, at der findes en skat i toppen af træet. Hvem får først fat i skatten? 
 
9. Tegn skitse efter et foto. Eet foto til hver spejder, om muligt det samme, så kan I sammenligne bagefter. 
 
10. Hele patruljen går omkring i lokalet. PF råber en kompasretning, og alle gør holdt og vender sig i den retning, han mener, er den rigtige. Hvem kan holde længst ud? 
 

Indendørs orientering

11. Hver spejder har et stykke papir, en blyant og en lineal. Tegn følgende bane: Gå 3 km i den retning, kirkens kor vender; klokken er 15, gå 200, m mod solen; 50 m imod den stjerne, der ligger i forlængelse af Karlsvognens bagsmæk; 300 m i den retning, hvor der sidder mest mos på fritstående træers stammer osv. 
 
12. Del patruljen i to dele, og giv hver del sit kort over samme område i samme målestok. Hold så konkurrence i, hvem der kan finde flest kirker, broer, vejrmøller, store gårde osv. osv. 
 
13. Fortæl patruljen, at en flyvemaskine starter fra et bestemt sted på kortet, nævn dens kurs og hastighed samt flyvetid. Hvem finder først, hvor den lander? 
 
14. Del patruljen i par. Hvert par får en kompasretning. En eller anden lille ting ligger skjult i den angivne retning i lokalet eller i de nærmeste omgivelser. Hvem finder først sin ting? 
 
15. Del patruljen i to halvdele og nævn startpunktet. Hver halvdel har sit, kort. Signaler en række navne, på byer; landsbyer, herregårde, bakker og lign. Hvem afleverer først en liste over afstande og kompasretninger mellem disse?
 
16. Tegn altid en kortskitse over patruljens ture i dagbogen. Lad det gå på omgang, så at alle får øvelse i det. 
 
17. I kan også have et kort over omegnen hængende på væggen i lokalet, hvor alle patruljens ture tegnes ind, eller markeres med farvet sejlgarn. 
 
18. Arranger, hvert år, både forår og efterår, et eller flere orienteringsløb i samarbejde med en eller flere andre patruljer, eller få troppen til at gøre det. Afpas løbet efter deltagerne. Til at begynde med må alle poster ligge ved sammenstød at stier, veje, ved huse, stendysser eller lign., men efterhånden kan I godt lægge, et eller flere punkter frit i terrænet, men gør det, først i slutningen af løbet, for at de mindre dygtige kan få så meget ud af at deltage som muligt. 
 

Kombiner woodcraft med højde- og afstands, bedømmelse og orientering

19. Vælg ét, egnet, afgrænset terræn med en del forskellige træarter, helst tyndt bevokset. Giv spejderne besked på at bedømme højden af forskellige træer, hvis beliggenhed angives med kompasretninger og afstande fra hinanden. F. eks.: Hvor høj er den birk, der står 39 m SØ for den tvedelte bøg, der står 22,5 m herfra. Mål højden af den ask, der står ved, sø-bredden 12 m NV for stendyssen osv. 
 

Højder, afstande, mål og vægt

20. Send spejderne ud parvis for at bedømme afstande, højder og vægt i omegnen af lokalet. 
 
21. Find ud af ved vejning, hvad forskellige almindelige genstande vejer: mursten, økse, spade, brosten, tagsten, tokrone, krus osv. Det er rart at vide, når man skal bedømme - vægten af andre. ting. Der er faktisk folk, der med sikkerhed kan bedømme, om et brev vejer over eller under 50 g, men det kræver træning. 
 
22. Med hensyn til højdebedømmelse er det praktisk at have kendskab til en række højder. Ved I, hvor højt et alm. fireetagers hus er? Hvor høje er de alm. træer i en skov? Kan du se, om et træ er 20 m eller 25 m højt? Ellers må du i gang med træningen. Prøv de forskellige metoder til bedømmelse af højde på samme træ, og, se, om, resultatet bliver det samme. Det skulle det helst? Hvis, det gør det, har du en vis sikkerhed for, at det er rigtigt. 
 
23. Signaler en kompasretning eks. NØ. Hvem svarer først med at signalere det modsatte? (Her SV). Hver mand sit signalflag, der kan improviseres af, et tørklæde. 
 
24. Anbring en modelflyvemaskine på et kort. Lad spejderne efter tur anbringe den med forskellig kurs, og derefter, kan I gå videre ved at lade maskinen flyve en tur på kortet, der dirigeres af PF med retning og afstand
 
25. Hver spejder tegner et fantasikort med alle signaturer fra f. eks. 1.20.000; kortet skal forsynes med en kompasrose med 16 punkter. Hvem laver den bedste skitse? 
 
26. Hver spejder laver en skitse af vejen fra nærmeste jernbanestation til tropslokalet eller mellem to andre velkendte steder. 
 
27. Signaler navne på signaturer. Hver spejder tegner dem. Eller signaler den kurs, et skib har fulgt, og distancerne. Hver mand tegner skitsen. 
 
28. Sluk lyset i lokalet. En lommelygtes lys på loftet forestiller en flyvemaskines kurs over himmelen. Spejderne angiver efter tur maskinens øjeblikkelige kurs. 
 
29. Afmærk et areal på et generalstabskort. Hvem laver den bedste, forstørrelse af dette areal? Husk målestok og nordpil. 
 
30. En spejder i patruljen fortæller om en rute, han følger på en tænkt tur efter et kort. Hanangiver, distancer, retninger, omgivelser, landemærker og retning og afstand til disse. De andre tegner efter hans diktat. Når han er færdig sammenlignes skitserne med kortet. 
 
31. Tegn et stykke af kortet af på gennemsigtigt papir, men uden navne. Se hvem der først kan afgrænse området på kortet ved hjælp af veje og landemærker. En skitse og et kort pr. mand er bedst, men det kan laves med ét kort og én skitse med én spejder ad gangen. 
 
32. Vis en simpel skitse for patruljen, lad dem se på den en passende tid og derefter tegne en skitse efter hukommelsen. Det er slet ikke så let. 
 
33. Prøv næste gang at lade dem se på en skitse med angivelse af, hvor der er skjult en skat, og lad dem tegne den efter hukommelsen. Se derefter, hvem der først kan finde skatten. (Et æble, en appelsin eller lignende). 
 
34. Få fat i to kort over det samme areal. De behøver Ikke at være samme målestok. Læg dem med nord mod hinanden og træn i at finde et sted som udpeges på det ene kort, på det andet. Du kan godt begynde med to kort af samme målestok, det er lettere! 
 
35. Eller hvad mener du om: En flyvemaskine med maskinskade kan ikke stige over en bstemt højde (afpasset efter kortet). Angiv derefter den nærmeste rute for den mellem to punkter. Det samme kan søspejdere gøre på et søkort, men her drejer det sig om et skib, der stikker 
tilstrækkelig dybt, til at der kan opstå problemer.
 
36. Sammenlign luftfotos med kort og kompas. Hvem kan hurtigst orientere kortet og angive nøjagtig position. 
 
37. Træn i at lave ruteskitser mellem to bestemte punkter. 
 
38. Lav en skitse i stor målestok over Jeres by eller bydel til brug ved prøverne. Indtegn brand- og politi station, brandalarmer, læger, apoteker osv. 
 
39. Træn i kortlægning af en skov eller et skovområde. Indlæg f. eks. alle indhegninger og stier og andet af interesse, også det, der ikke findes på kortet 1:20.000. Det er rart at have, når man sidder hjemme og planlægger en øvelse, så at man kan undgå steder, hvor færdsel er forbudt 
 
40. Lav en signaturtavle til at hænge- på væggen med signaturer gengivet i stor størrelse. Den er god til instruktion. 
 
41. Lav et kompas med 16 streger, markeret ved knappenåle, stukket i en papskive, med en nipsenål i nord. Brug den til at træne i at kende kompasset med bind for øjnene. Hold konkurrencer heri. 
 
42. Saml på luftfotos af landskaber, og træn i at tegne skitser efter dem. Sammenlign med kort bagefter. 
 
43. Saml på gamle kort og sammenlign dem med nye. Der findes ofte gengivelser af gamle kort i illustrerede blade. Originalerne er for kostbare. 
 
44. Prøv at, lave et stjernekort. Det kan købes, men det er morsommere med et hjemmelavet. 
 
45. Lav puslespil af kort, der klæbes op på krydsfinér og saves ud efter et indviklet mønster. 
 
46. Lav en ramme med snoreinddeling til støtte ved tegning af landskabsskitser. 
 
47. Klip en hel masse små kartonstykker. Tegn en signatur på hver og brug dem til kimsleg eller til konkurrence for at lære signaturerne at kende. PF' lader dem falde ned på bordet med signaturen opad, og den spejder, der først nævner signaturens navn, får et point. Gør 
resultatet op, når alle kortene er brugt. 
 
48. De samme kort kan også bruges til en iagttagelsesleg. Alle kortene lægges på bordet med retsiden opad og iagttages af patruljen i 2 min. Derefter vendes de om, og nu skal spejderne efter tur tage en signatur op, som PF nævner ved navn. Så gælder det om at huske, hvor den ligger! 
 

Modellandskab

49. Lav huse, kirker, møller, gårde, vindmotorer, jernbanelinier, små tog, biler osv., osv. og fordel dem på et stykke maskinpapir, der er sat fast med tegnestifter på et bord. På papiret tegnes landeveje, jernbanelinjer, søer og åer, bække og grøfter. Kviste stikkes i overskårne 
propper for at angive træer og skov, og på den måde skabes et helt modellandskab; som bagefter kan bruges til skitsetegning. Kan bruges både indendørs og udendørs. Udendørs kan man også få højdekurver med. Forlang at få skitsen i et passende forhold f. eks. 1:10. Du kan tro, at det kan beskæftige patruljen en hel aften. Og så får de tilmed en god forståelse af, hvordan man tegner en god skitse. 
 
50. Var det, ikke sjovt at lave en model af det nærmeste, terræn omkring patruljens yndlingslejrplads? Den kan laves på en træplade af en hel del papstykker, der skæres ud efter højdekurver og limes oven på hinanden. Derefter glattes overgangene forsigtigt ud med en kniv, modellen males med naturlige farver, og der ”plantes” træer og buske. Modellen males med naturlige farver, og terrængenstande placeres korrekt. Det bliver en model, som I kan være stolte af at have hængende på patruljevæggen. 
 
51. Saml på kort over det samme område, men i for skellig målestok. Sammenlign dem og brug dem til instruktion. 
 
52. Et af patruljens medlemmer får et kompas og peger mod f. eks. øst. Bind ham for øjnene, drej ham flere gange rundt og se, om han kan pege i samme retning. 
 
53. Tegn et kompas i stor skala på gulvet eller på et bord. Lav en lille modelflyvemaskine eller et modelskib og anbring det i kompassets centrum. Spejderne prøver nu efter tur at indstille modellen på en bestemt kurs, som signaleres til dem af PF. Kompasstregerne 
angives Ved mærker, hverken tal eller bogstaver angives undtagen nordretningen. 
 

Miniatureorientering på kvadreret papir

54. Tag et stykke kvadreret papir, og lad hvert kvadrat gælde for en meter. Først går vejen 6 m stik syd, derefter 8 m mod øst, 14 m mod nord, 9 m mod vest og til sidst 6 m mod syd. Der ligger målet. Gå derefter ud på en tilstrækkelig stor åben plads, afmærk startstedet med en pind i jorden og find derefter målet. Det er let gjort, uden at du behøver at rende rundt med et målebånd. Mål afstanden På skitsen fra start til mål og find kompasretningen. Det bliver to meter mod nord og derefter en meter mod vest, og der lægger du en sten. Hver deltager får en lap papir, hvorpå der står afstande og retninger. Når hver enkelt mener, at han har nået målet, sætter han en pind i jorden, og bagefter er det meget, let at se, hvem der har vundet. Du kan starte alle samtidig, hvis du laver flere baner med fælles start og fælles mål. Det er vældig sjovt at se hele patruljen fare rundt mellem hverandre for til slut at mødes ved målet. Hvis du vil træne patruljen i mere indviklede retninger nv, sø osv., kan du lade afstanden skråt over et kvadrat være 1 m. Ved at flytte banen ud i skoven gør du det hele sværere, da det er vanskeligere at skridte afstande ud i ujævnt terræn. 
 

Miniatureorientering i terrænet

55. Og så kan du gå over til det mere vanskelige: En rigtig orientering, men stadig en miniature. I stedet for at angive retninger, med verdenshjørner kan du bruge grader. (Hvis I ikke har Silvakompas, kan et almindeligt kompas med gradinddeling godt bruges). Sæt 
små røde skærme op på hver post med retningsangivelse til næste post i grader, og slut som før med at sætte en pind i jorden ved målet. 
Ovenstående fremgangsmåde er god for begyndere i orienteringens vanskelige kunst. Den begynder med det lette og bliver gradvis sværere. Du kan selv finde på nye variationer. Der er mange muligheder. 
 

Bedømmelse af højde, afstand, vægt og antal

56. Hvor høj var han? Kan rebet nå over åen? Hvor meget vejer den sten? - osv. Disse spørgsmål melder sig gang på gang, og mange ved ikke, hvordan man skal bedømme det. 
Læs om det i B-P's spejderbog side 95 og lær denne lille liste udenad: 
På 50 m kan man se et menneskes øjne. 
På 100 m kan man se et menneskes øjne som pletter. 
På 200 m kan man se detaljer i påklædning. 
På 300 m kan man se ansigtet. 
På 500 m kan man se farven på klæderne. 
På 600-700 m kan man skelne hoved og krop. 
På 4 km kan man se vinduerne i et hus. 
Men du kan selv supplere listen med dine egne erfaringer. Husk på, at forskellig baggrund kan betyde en del. Her er regnet med neutral baggrund. Hvis man holder sin udstrakte arm frem for sig med knyttet hånd, dækker hånden på 50 m's afstand ca. 7,5 m. På 100 m's 
afstand ca. 15 m. 
 
57. Vægtbedømmelse kan kun læres ved træning. Tag en fjedervægt med ud på tur, og prøv jer frem. Efterhånden bliver I så trænede, at I også kan bedømme vægten af større genstande, der ikke kan vejes med fjedervægt. Hvad vejer en ko? En hest? En alm. elefant? Undersøg det! 
 
58. Antal bedømmes bedst ved at tage et udsnit og bedømme antallet deri og så lægge mærke til, hvor stor en del af det hele udsnittet er. 
 

Verdenshjørnerne, kompasretninger 

59. Del patruljen i par, og prøv, hvilket par der først kan lave et kompas med 16 streger af kviste. Kompasset skal være rigtigt orienteret. 
 
60. Træn i at finde nord ved hjælp af stjernebilleder, solen og et ur. 
 
61. Find kompasretningen til særlig fremtrædende punkter fra patruljens i lejrplads. Skriv resultaterne ned og sammenlign med et kort for kontrollens skyld. 
 
62. Du ved, at der er forskel på den magnetiske nordpol og den geografiske (misvisningen). Træn i at beregne misvisningen. Kort over misvisningen findes i universitetets skrive- og rejsekalender, der fås hos enhver boghandler. Du ved vel også, at misvisningen er forskellig i forskellige egne af landet? 
 
63. Læg mærke til vindretningen og vindstyrken. - Hvordan er det med skyhøjden i forhold til vindstyrken? Prøv at sende legetøjsballoner op for at måle vindstyrke. 
 
64. Prøv at bygge modelflyvemaskiner. 
 
65. Prøv en fugleflugtstur. Bestem at I vil følge en bestemt kompasretning og se hvor langt I kan komme trods forhindringer. Planteskoler, dyrkede marker og lignende må ikke passeres. Dem vinkler man sig uden om. Silvakompasset er en god hjælp her, men et 
billigere kompas kan godt anvendes.
 
66. Patruljeføreren har i forvejen afmærket en rute med små flag og udmålt den nøjagtige afstand mellem dem og den nøjagtige retning fra det ene til det andet. Nu gælder det om at følge ruten ved hjælp af et kompas og finde alle flagene. Kan også laves som et 
forhindringsløb eller skattejagt med små sedler sat på en lille pind, så de ikke ses på længere afstand, med spørgsmål. Masser af variationsmuligheder. 
 
67. Hvis det pludselig bliver stærk tåge, benytter i chancen, alarmerer patruljen og går ud og træner i orientering. Det er sværere, end I tror. 
 
68. Natorientering i buldermørke uden andet lys end en nefalygte eller en æske tændstikker er også ganske svært. Prøv det! 
 
69. Aflæg besøg på et observatorium og prøv, hvor mange stjernebilleder I kan finde. I mangel af et observatorium findes der stjernekort i Spejdernes Lommebog. 
 
70. Prøv i en stjerneklar nat at orientere jer i et ukendt terræn uden kompas, kun ved hjælp, af stjernerne. 
 
71. Del patruljen i to halvdele, den ene under ledelse af dig selv, den anden under ledelse af din PA. Hver halvdel har et kort 1:20.000. Prøv, hvor mange kortfejl I kan finde inden for et afgrænset område i løbet af en time. (NB. Undersøg, om kortene er lige gamle. I nederste 
venstre hjørne står opmålingsåret og senere rettelser). 
 
72. Tegn kortskitser ved enhver lejlighed. Husk målestok og nordpil.
 
73. Hvis, der går en bro over et jernbaneterræn, er det en god øvelse at tegne en skitse af sporføring, signalstationer osv. deroppefra. 
 
74. Tegn skitser af terrænet fra højdepunkter, bakketoppe, kirketårne o. lign. 
 
75. Stands pludselig op på en tur, stik kortet ud til en af spejderne og lad ham udpege den nøjagtige position ved hjælp af landemærker og orientere kortet rigtigt. Prøv det ofte, så lægger spejderne mærke til det landskab, de færdes i. Husk på, at I ikke er en flok får, der 
trasker af sted i hælene på formanden, men selvstændigt tænkende mennesker. 
 
76. Tag på tur uden kort og med et hjemmelavet kompas. Tegn kort, mens I går. 
 
77. Prøv at finde vej gennem ukendt terræn uden kort, men med kompas, eller med kort, uden kompas. 
 
78. Det er sjældent, at en spejder har mulighed for at orientere pr. bil på en tur, men prøv det, når lejlighed gives, eller hvad mener du om at finde ud af, hvilke terrængenstande det er, du kan se fra toget? 
 
79. På en sommerlejr er det morsomt at køre patruljevis hele dagen, efter at TF og patruljeførerne i forvejen har aftalt, at der ved en fremtrædende bro, en kirke, et vejkryds eller lignende lægges besked til dem, der kommer efter, fra den patrulje, der kommer først, 
om lejrpladsens beliggenhed, som den første patrulje har haft god tid til at finde. Der er spænding over det. Og så er der en mulighed for praktisk anvendelse af sporing! 
 
80. Del patruljen i to dele og aftal at mødes på et bestemt sted, men gå ad forskellig vej dertil. 
 
81. Det samme i skovterræn om natten. Begynd i hver sin ende af skoven. 
 
82. Læs i en bog om orientering om principperne for landmåling, og prøv det i praksis med et lille stykke terræn, f. eks. tropsgrunden, yndlingslejrpladsen. 
 
83. Prøv at lave en model af et landskab ude i naturen, gab ikke for højt til at begynde med. 
 
84. Tegn landskabsskitser fra højtliggende punkter. 
 
85. Få fat i et luftfotografi og tegn et kort over det terræn, der kan ses på fotografiet. Sammenlign bagefter med et kort over dette område. 
 
86. Lav et kompas. En rund skive med kompasstregerne på, en nål magnetiseres med en magnet og gøres fast under skiven, der lægges i en skål med vand. Sammenlign med et rigtigt kompas. 
 
87. Lav en kompasrose i stort format med alle stregerne på til instruktion. 
 
88. Lav en stor signaturtavle med alle signaturer for 1:20.000, 1Ø.000og 1:100.000. Den får I tit glæde af. 
 
89. Lav kimsleg med kortsignaturer, en signatur på hvert kort, så de ikke sidder ens hver gang. 
 
90. Signaturdomino er let at fremstille af små papplader, delt i to halvdele, på den ene skrives en signaturs, navn, på den anden tegnes en anden signatur. Spilles af to eller flere som alm. domino. 
 
91. Lav et skib med flad bund, sæt et kompas fast på broen, vend skibet i forskellige retninger og find ud af dets kurs. 
 
92. Lav et solur i lejren. Kontroller det med et rigtigt ur. 
 
93. Lav en vejrhane til tropshuset eller til en af troppens venner. 
 
94. Lav et korttegningsbord af en krydsfinerplade og anbring en holder til et kompas på den. Målestokke afsættes på siden af pladen. 
 

Højde, afstand, mål og vægt. 

95. Gang på gang har du brug for at kunne bedømme, hvor langt der er over en å, hvor meget en sten vejer, hvor højt et træ er osv. Men ved du, hvordan, du skal bære dig ad med at finde ud af det? Den eneste måde er at træne i det og stadig blive ved med det, til du er 
blevet sikker.
Personlige mål. I de gode, gamle dage, før metersystemet blev indført, regnede man med fod, alen og tommer. Det var oprindelig personlige mål, en fod var en voksen mands fods længde, en alen var underarmens længde og en tomme længden af tommelfingerens 
yderste led: Disse mål blev efterhånden standardiserede, idet man tog gennemsnittet af en hel masse forskellige menneskers mål, men nu er disse gamle måleenheder forladt til fordel for metersystemet, der er mere praktisk at regne med. Vi må derfor bruge metersystemet, og, måle forskellige afstande ud på os selv, så vi altid har dem ved hånden. Stil et skema op, og mål svarene på dig selv: 
Hvor mange skridt går du på 100 m? 
Hvor mange løbeskridt på 100 m? 
Spændvidden mellem din tommel- og lillefingers spidser? 
Længden af yderste tommelfingerled? 
Underarmens længde fra spidsen af tredje finger til albuen? 
Din højde? 
Hvor højt kan du nå? 
Hvor langt er der fra den ene hånds fingerspidser til den andens, når du strækker armene ud til siden? 
Bredden af din tommelfinger? 
Længden af din pegefinger? 
Din fods længde? 
 
96. Du kan selv finde på andre metoder. Det er også rart at vide, hvor lang patruljestanderen er. Den har I jo altid med jer. Måske var det en idé at skære en målestok ud på den fra øverst til nederst, et lille hak for hver cm og et særligt mærke for hver 10 cm. Redningsrebets nøjagtige længde kender I vel også? Her kan også laves et praktisk »målebånd« til brug for større afstande. Træk med en grov stoppenål eller en sadelmagernål et stykke farvet sejlgarn gennem rebet for hver meter, vikl sejlgarnet et par gange rundt om rebet og bind en lille knude. Praktisk og enkelt! 
 
97. Hvis du skal måle et træs højde, kan du selvfølgelig sende den mindste spejder op i toppen af det, og lade ham tage jeres kombinerede redningsreb og målebånd med sig, men det er for besværligt. Send hellere en spejder hen til foden af træet og mål selv I nogen afstand, hvor mange gange hans højde går op i træets højde. Det kan snyde lidt med høje træer, så du må som regel runde det opad. 
 
98. Prøv også vandfadsmetoden, skyggemetoden og at ”lægge træt ned”. 
 
99. Bredden af en å kan måles på flere måder, som beskrives i B.-P.'s spejderbog s. 96. Med napoleonsmetoden sigter du ved hjælp af skyggen på din spejderhat. 
 
100. Med skyggemetoden sammenligner du skyggelængden af jeres patruljestander med skyggelængden af træet 

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

  • Hvad har du lært af denne aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen