Landsbymødet

Formålet er at spejderne igennem rollespil får en forståelse for hvad det er for nogle overvejelser de voksne i Angola, har omkring det at sende børn i skole.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Kommunikation, Kultur og samfund
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

Lad spejderne patruljevis debattere et scenarium, som udspiller sig i en fiktiv landsby i Angola. Spejderne skal diskutere, om landsbyen skal have en skole eller ej. Lad spejdere dele rollerne imellem sig eller vælg det selv. Du kan evt. vælge en spejder, der skal fungere som ordstyrer under landsbymødet eller selv tage den rolle.

Inden diskussionen går i gang, kan spejderne hver især forberede synspunkter og løsningsforslag, ud fra den rolle de har fået tildelt.

Måske opnår gruppen ikke enighed, i så fald må de konkludere mulige løsningsforslag. De kan eventuelt stemme om løsningsforslagene på demokratisk vis.

Efter aktivitetens afslutning kan patruljerne fremlægge deres argumenter, løsningsforslag og resultatet af diskussionen for resten af grenen.

 

SCENARIE TIL LANDSBYMØDET

En udviklingsorganisation planlægger at oprette en skole i en landsby i Angola, da børnene i området har for langt at gå til den nærmeste skole. Udviklingsorganisationen har inviteret alle fra landsbyen til et orienteringsmøde om den nye skole, for at informere om vigtigheden af kvalitetsuddannelse. Der er delte meninger om den nye skole blandt landsbyens beboere. Hvad bliver resultatet af mødet – bliver der enighed om, at landsbyen skal have en skole?

Roller til landsbymødet:

Mazembe
Er lokal forretningsmand. Han driver en stor bomuldsplantage tæt på landsbyen og forudser problemer, hvis børnene, som dagligt arbejder på hans mark, skal til at gå i skole. Desuden 
frygter han, at en eventuel skole vil sætte fokus på de dårlige arbejdsvilkår på plantagen. Han 
argumenterer for, at skolegang er unødvendig for børnene og forsøger at overbevise landsbyens beboere om, at plantagen er landsbyens vigtigste arbejdsplads – børnenes fremtid afhænger af oplæring og ansættelse på plantagen.
 
Lezimo
Arbejder på bomuldsplantagen og har fem sønner og tre døtre. Han vil ikke have, at hans døtre skal i skole, da de skal giftes, så snart de er gamle nok, hvorefter de flytter væk fra landsbyen. Hvis pigerne kommer i skole, kan det blive svært at finde en mand til dem, da de så vil have en mand, der selv har gået i skole. Han vil gerne have, at sønnerne kommer i skole, så de kan få et godt job. Han mener dog ikke, at hans sønner skal deltage i undervisning, hvor de skal være aktive. Hans børn har brug for at sidde stille og lytte til, hvad læreren siger – hvis de bliver alt for aktive i skolen frygter han, at de vil begynde at lave ballade derhjemme.
 
Sebastio
Er lokalt ansat i udviklingsorganisationen, og er med til mødet for at informere landsbyens beboere om, at det er vigtigt, deres børn kommer i skole. Han fortæller, at skolegang er en ret alle børn har, og at børnenes uddannelse kan skabe udvikling for landsbyen. Skolen er vejen ud af fattigdom, da børnene i fremtiden kan få bedre jobs, hvis de har en uddannelse, og desuden kan de bidrage med viden til landsbyens dyrkning af jord.
 
Almira
Er lokal lærer på en skole i nabodistriktet, som er startet af udviklingsorganisationen – hun er blevet bedt om at komme for at opfordre forældrene til at sende deres børn i skole. Hun fortæller, at børn skal have lov til at være børn, og ikke skal arbejde. De skal opleve at blive hørt og have en mening –
både piger og drenge. Derfor er det vigtigt, at lærerne underviser på en måde, så eleverne bliver aktive i undervisningen.
 
Agostinho
Er landmanden og imod skolen, da han har brug for sine børn til at arbejde på marken. Han mener ikke, at familien kan overleve, hvis ikke børnene hjælper til med dyrkningen af jorden. Desuden mener han, at hans børn kun har brug for at lære, hvordan jorden skal dyrkes, da de engang selv skal være landmænd. Og hvad hjælper det så at kunne læse og skrive?
 
Elisa
Er glad for, at udviklingsorganisationen vil starte en skole i landsbyen. Hun har fem børn og vil gerne have, de får en uddannelse. Elisas søster bor langt væk, men hendes børn har gået i skole. Nu har søsterens to ældste børn fået et arbejde og lever et godt liv. Hver måned sender de penge hjem til deres forældre. Dog mener Elisa, at udviklingsorganisationen er nødt til at hjælpe de fattige familier 
med at købe skoleudstyr, da hun ikke selv har råd til at købe blyanter og hæfter til sine børn
 

  • Hvilken af spejdermetoderne er mest i spil i denne aktivitet?
  • I hvor høj grad opfyldte aktiviteten det formål du havde med den?

  • Hvad gjorde du for at hjælpe patruljen godt igennem aktiviteten?
  • Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen