Børnearbejder

Formålet er at spejderne lærer at argumentere for deres holdninger, og lytter til andres holdninger.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Junior, Trop
Aktivitetstype: Kultur og samfund
Varighed: 30-60 minutter

Vejledning

I hvert af spejderlokalets hjørner sættes sedler op med et standpunkt om at gå i skole eller ikke gå i skole.

Spejderne skal stille sig ved det standpunkt, som de er mest enige i. Lad spejdere fra hvert hjørne forklare, hvorfor de har stillet sig ud for det standpunkt, som de har. Efterfølgende kan de skifte hjørne, hvis andres argumenter har overbevist dem om noget andet. Lad dem forklare, hvorfor de har skiftet standpunkt. 
 

Standpunkterne kan være:
• Man kan sagtens klare sig uden at gå i skole.
• Man kan godt klare sig uden at gå i skole, men man er bedre stillet, hvis man har gået i skole.
• Det er ok ikke at gå i skole, hvis ens familie har brug for, at man arbejder.
• Man kan ikke klare sig uden at gå i skole.

Spejderne kan også arbejde i patruljer med følgende spørgsmål:
• Hvilken betydning har det for et barns fremtid, at det aldrig har gået i skole?
• Hvordan forestiller spejderne sig, at deres fremtid ville se ud, hvis de ikke havde mulighed for at gå i skole?
• Hvilke job er mulige at få, hvis man ikke kan læse, skrive og regne?
• Hvilke fremtidsdrømme og drømmejob har spejderne? Kræver disse en uddannelse?

Materialer

sedler med standpunkter om at gå i skole eller ikke gå i skole.

  • Hvilke af følgende udviklingsområder har aktiviteten ramt: Socialt, fysisk, intellektuelt, følelsesmæssigt, kreativt, spirituelt
  • Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?

  • Hvad gjorde du for at hjælpe patruljen godt igennem aktiviteten?
  • Alle spejdere er forskellige. Tal om hvad I hver især er gode til og tænk over om I udnyttede denne viden under aktiviteten

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen