Sel roti - sødt tebrød fra Bhutan

Lav dine egne sel roti og nyd dem med superstærk chilidip til en kop te med mælk, som man gør det i Bhutan.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mini, Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Madlavning
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

Sel roti er et sødt cirkelformet brød. Det stammer oprindeligt fra Nepal, men er også en meget populær spise i Bhutan. Sel roti tilberedes ofte af folk fra den sydlige del af Bhutan, men spises over hele landet. De serveres typisk sammen med ezay som tilbehør til te.

 

TILBEREDNING:

  • Bland alle de tørre ingredienser i en skål
  • Tilsæt mælk og derefter vand, til dejen har den rette konsistens (den skal være mere tyktflydende end pandekagedej, men stadig flydende)
  • Lad evt. dejen hvile 10-20 minutter og juster konsistensen med vand hvis nødvendigt
  • Hæld olien på en pande (gryde kan også bruges, men pande er nemmest) og varm op til kogepunktet
  • Tag en håndfuld dej og lad det løbe fra hånden ned i den kogende olie i en tynd stråle mens der tegnes en cirkel. Cirklerne skal være 10-15 cm i diameter. Det kan tage en del forsøg at få den ønskede størrelse og form på sel roti, men øvelse gør mester (de smager heldigvis også fint selv om formen ikke er perfekt).
  • Sel roti koges i olien til de er lysebrune (omtrent som klejner) og skal vendes en gang eller to undervejs. 
  • De færdige sel roti afdryppes på papri og bør desuden køle et par minutter inden de spises.

 

Materialer

Ingredienser:
Rismel – 1 kg
Sukker – 300 g (kan evt. erstattes med honning)
Hvedemel – 250 g
Bagepulver – 2 tsk. 
Kardemomme (stådt) – 1-2 tsk. efter smag 
Vand – ca. 8 dl (til dejen har den rette konsistens) 

Olie til kogning – ca. 1 liter

Materialer:
Skål
Stegepande (evt., gryde)
Varmekilde

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
  • Hvilken af spejdermetoderne er mest i spil i denne aktivitet?

  • Alle spejdere er forskellige. Tal om hvad I hver især er gode til og tænk over om I udnyttede denne viden under aktiviteten
  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen