Marokkansk grøntsagsret med couscous

En spændende ret med abrikoser, kikærter og mandler, der smager af sol og sommer. Retten er ikke stærk, men krydret.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mini, Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Madlavning
Varighed: 90-120 minutter

Vejledning

  1. Vask hænder, før du går i gang
  2. Sæt vand over i en gryde med låg. Hvis I skal bruge vand til at smutte mandler, skal I komme en kop ekstra vand i. Når vandet koger, kan I tage en kop vand fra og smutte mandlerne.
  3. I det kogende vand kommes salt og couscous i. Hold dem i kog i 5 min. uden at de brænder på. Tag dem fra varmen og rør olie i med en gaffel. Stil evt. gryden i en høkasse eller pakket ind i en sovepose
  4. Skyl løg, peberfrugter og citron. Pil og hak løgene. Pil skrællen af hvidløgsfedene og hak dem fint. Skær peberfrugterne over fra top til bund. fjern stilken og frøene i peberfrugten og skær peberfrugterne i stykker på ca. 4x4 cm.
  5. Skær citronerne over og pres saften ud i en kop.
  6. Hæld olien i en gryde og sæt den over bålet. Kom løg, hvidløg og peberfrugt i. Rør rundt med en grydeske, og lad det stege i ca. 5 min.
  7. Kom citronsaft, vand, sambal oelek, gurkemeje, groft salt stødt peber, abrikoser og mandler i. Rør rundt, og læg låg på og lad retten småkoge i ca. 20. min.
  8. Åben en dåse med kikærter, hæld lagen fra.
  9. Skyl persillen, ryst vandet af. Pil stilkene fra og hak persillen.
  10. Kom kikærterne i retten og lad den småkoge i ca. 10-15 min.
  11. Smag til med groft salt og stødt peber, og drys med hakket persille.
 
Tips:
  • Peberfrugter kan erstattes af, eller blandes med, squash, aubergine og blegselleri. Mandler kan erstattes af jordnødder.
  • Couscous kan erstattes af bulgur eller ris.
  • Kikærter kan erstattes af kogte hvide bønner.
  • Persille kan erstattes af frisk mynte eller korianderblade.

Materialer

Grøntsagsret: 
1 spsk groft salt
5 stk løg
5 fed hvidløg
10 stk Peberfrugter, tyrkiske og blandede lange
5 dl vand
1 spsk Sambal oelek eller anden chilipasta
2 tsk gurkemeje
1 tsk stødt peber
250 g tørrede abrokoser
125 g smuttede hele mandler
3 dåser kogte kikærter (dåser af 250 g)
1 bundter persille
3 spsk olie

Couscous:
1 l vand
2 tsk groft salt
10 dl couscous
1 dl olivenolie

  • Hvilken af spejdermetoderne er mest i spil i denne aktivitet?

  • Hvad gjorde du for at hjælpe patruljen godt igennem aktiviteten?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen