Hængekøje i stof

Lav jeres egen hængekøje til sommerlejren.

Alder: Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Kreativitet og håndelag
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

Stoffet måles op og klippes ud, så hver spejder får et stykke på 1*2.1 m.

 

  1. Kanten på den lange led foldes 5 cm ind og sys hele vejen ned med almindelige sting.
  2. Hjørnerne foldes og endesiderne foldes 7-8 cm. ind og sys sammen på samme måde.
  3. Så skal der laves huller. Hullerne placeres i de korte ender med 5 cm. afstand og ca 2 cm. fra kanten. Størrelsen på hullerne svarer til en 25 øre. Sørg for at hullerne er så runde som muligt, da de skal sys på en speciel måde.
  4. I skal nu tage metalringene. Disse placeres over hullerne. For at sy dem godt fast, startes der ca. 1 cm fra ringen. Tråden føres nu igennem hullet og nålen trækkes igennem stoffet ca. 1 cm fra ringen igen og sådan fortsættes der hele vejen rundt. ( se tegning ) Det er vigtigt at disse sting ligger meget tæt, for at øjet kan holde.
  5. I hvert øje fastgøres nu en line af tøjsnoren. Hver line skal være ca. 1.5 m. Linen fastgøres med en øjesplejsning eller et andet snildt knob.
  6. Alle linerne føres igennem et stykke træ med huller svarende til antallet af liner.
  7. Linerne samles i en stor jernring. (se tegning )
  8. Til sidst fastgøres et stykke tov til jernringen og hængekøjen er nu klar til at bliev hængt op og brugt. God fornøjelse

Materialer

  • Sejldug eller kraftigt stof

  • Sejlgarn,

  • 3 slået reb

  • Sejlmagerhandske (eller kraftig arbejdshandske)

  • Sadelmagernåle (nr. 14)

  • Metalringe med en diameter lidt mere end en 25 øre

  • Træpinde

  • Jernringe, bor og borsving

 

  • Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen