Madtilberedning med handicap

I aktiviteten fremstilles mad, mens patrulje har forskellige handicap. Den styrker deres evne til at kommunikere og samarbejde. Fokus er ikke maden.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mini, Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Kommunikation
Varighed: 90-120 minutter

Vejledning

I hver patrulje tildeles handicap efter følgende model: én person har ingen arme, én person har kun sin venstre arm og er stum, resten er blinde. Giv de blinde bind for øjnene og bind de "døde" arme fast på ryggen. En god måde at "blinde" på er elefanthuer. Opfind evt. andre handicap (-kombinationer).
 

Patruljen får nu udleveret en masse ingredienser og en opskrift. Der er kun to der kan se (og dermed læse en kageopskrift), men deres mangel på arme gør det svært at arbejde, så de må vejlede. Patruljen får derfor brug for at samarbejde - især de blinde kan faktisk lave ret meget!

Gulerodskage

Husk at kagen skal bage i cirka 45 minutter. Er man under tidspres (fx på et aftenmøde) er det måske nødvendigt at skynde lidt på spejderne når uret kræver det. Mens kagen bager skal der vaskes op (evt. stadig med handicap) og evt. leges. Slut aftenen af med at spise kagen og udveksle erfaringer.

 

1. Vask, skræl og riv gulerødderne.

2. Hak hasselnødderne fint og bland dem med gulerødder.

3. Kom æg og sukker i en skål og pisk det let og luftigt.

4. Bland nu mel, kanel, salt og bagepulver i æggemassen.

5. Bland gulerødder og hasselnødder i dejen.

6. Brug lidt af olien til at smøre formen, og hæld resten i dejen.

7. Hæld dejen i en smurt form og bag den ved 175° i ca. 45 min.

Frugtsalat

Skær frugten i passende størrelse. Fjern kerner og sten.
Server med pisket flødeskum.

Materialer

Materialer

  • Opskrift på en ret (se f.eks. nedenfor)
  • Madvarer der skal bruges til retten
  • Elefanthue eller et tørklæde, som kan bruges som bind for øjnene
  • Et høreværn eller høretelefoner, som kan lukke lyde ude. (Høretelefoner virker bedst, da personen fokuserer på musikken)
  • Hvis der er flere medlemmer i patruljen, kan et handicap også være, at de kun må bruge en hånd.

Gulerodskage

 til én patrulje.

* 2 æg
* 1 dl olie
* 1 tsk vaniljesukker
* 1 tsk bagepulver
* 1 tsk kanel
* 1½ dl sukker
* 2½ dl mel
* ½ tsk salt
* 200 g gulerødder
* 50 g hasselnødder
* 1 foliebakke, ca. 20 x 25

 

Frugtsalat

Stenfrugt, f.eks. druer, ferskner, æbler

Skalfrugt, f.eks. kiwi, appelsin

 

Piskefløde

 

  • Hvad har du lært om spejderne?
  • Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?

  • Hvordan samarbejdede I under aktiviteten? Er I tilfredse med det eller kunne noget være gjort anderledes?
  • Alle spejdere er forskellige. Tal om hvad I hver især er gode til og tænk over om I udnyttede denne viden under aktiviteten

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen