Halloween løb

Er der noget bedre end et godt og uhyggeligt løb i mørke? Løbet kan enten laves af lederne for spejderne eller spejderne kan arrangere det for hinanden.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mini, Junior
Aktivitetstype: Natur og friluftsliv, Kreativitet og håndelag
Varighed: 120+ minutter

Vejledning

Lav et uhyggeligt Haloween løb.

 

Aktiviteten foregår over 2 møder. På første møde forberedes materialer og poster og på andet møde gennemføres løbet. På det første møde laver spejderne græskarlygter. Disse bruges til at vise placeringen af posterne i løbet som skal foregå udenfor i et mørkt område. Græskarhovederne holder sig fint fra det første møde til det andet hvis man pensler dem indvendigt med atamon og i øvrigt opbevarer dem udenfor (dog ikke i frostvejr!).

 

De forskellige poster skal helst være både uhyggelige og sjove. Det kan f.eks være en føle-post hvor spejderne skal gætte "ligdele": letkogt blomkål er hjerne, kost spaghetti er tarme, mandelstykker er negle, små gulerødder er knogler, våde vindruer eller cherrytomater er øjne.

 

En anden post kan være hængte dukker/bamser. Dukkerne er hængt med forskellige knob, og spejderne kan kun redde de dukker/bamser hvor de kan genkende knobet.

 

Kravl gennem edderkoppespind: Lav et edderkoppespind af reb mellem nogle træer eller buske og lad alle kravle igennem.

 

Andre ideer: snig jer forbi vampyren/spøgelset, find ting til heksen bryg - eller gæt ingredienser i heksen bryg (bvadr!)

 

Vi har gennemført denne aktivitet et par år i oktober sådan at vi ledere bemandede posterne og så gik juniorerne rundt på løbet. I år inviterede juniorer minierne til at komme på løbet, og så var det juniorer der stod for posterne.

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
  • Hvilken af spejdermetoderne er mest i spil i denne aktivitet?

  • Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv
  • Hvordan samarbejdede I under aktiviteten? Er I tilfredse med det, eller kunne noget være gjort anderledes?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen