3D madpyramide

Lad Patruljen lave deres egen madpyramide med rigtige ingredienser

 

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mikrobe, Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Sundhed
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Afmærk en pyramide med tre felter på et stort stykke papir/pap eller på jorden/gulvet – eller byg den i rafter.

Gennemgå konceptet for madpyramiden med at spise mest fra bunden, mindre fra midten og mindst fra toppen. Du kan se mere om madpyramiden på www.madpyramiden.dk.

Lad derefter spejderne udfylde pyramiden med rigtige råvarer (eller emballage fra råvarer) – suppler eventuelt med tegninger af råvarer.

Spejderne skal herefter fortælle, hvorfor de har placeret de forskellige madvarer som de har – tag en snak om hvad der er rigtigt og forkert.

Aktiviteten kan udvides til  ved at der snakkes om næringsstofferne i de forskellige fødevarer og hvorfor de er placeret, hvor de er (fibre, vitaminer, fuldkorn, fedt osv.).

Lav evt. aktiviteten som en del af et løb eller ”roterende baser” på et møde, så ingredienser kan genbruges af de forskellige patruljer på skift.

Aktiviteten kan også laves som start på et møde eller tur hvor ingredienserne skal bruges til madlavning efterfølgende.

Materialer

Afmærket område til de tre felter i pyramiden (på karton, på gulvet, i rafter…)
Madvarer eller tom emballage, der passer til de tre felter

  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

  • Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv
  • Hvad tror I var jeres leders formål med denne aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen