Kotelet med bønner og karrysovs

Steg eller grill en kotelet og spis den med bønner og ris. Prøv en spændende kold karrysovs, med mangochutney til.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Madlavning
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

  • Vask hænder før du går i gang.

 

  • Hæld ymer i en skål. Hak chutney fint og rør det i skålen, tilsæt karry. Smag til med salt.

 

  • Skyl alle grøntsagerne. Skær roden af og fjern evt. de yderste blade. Skær forårsløgene ud i 2 cm lange stykker. Nip de yderste spidser af bønnerne.

 

  • Hæld vandet i en gryde, læg låg på og bring det i kog. Tilsæt salt. Hæld risene i det kogende vand, læg låg på. Kog 8 min. og læg de grønne bønner og forårsløgene oven i risene og kog 5 min. mere med låg. Sæt gryden i "høkassen" og lad dem trække møre mens koteletterne steges.

 

  • Dup koteletterne tørre med køkkenrulle. Drys koteletterne med karry, salt og peber. Varm en pande godt op med olie. Læg koteletterne på panden og brun koteletterne 1 min. på hver side. Steg koteletterne færdige ved jævn varme, 5-6 min på hver side. Koteletterne er gennemstegte når saften der pibler op er klar og ikke rød. Vask hænder når du har rørt ved råt kød.

 

Tips:

Brug evt. en stor pincet når koteletterne skal vendes, så rammer sprøjt fra det varme fedtstof ikke hænderne.

Svinekoteletterne kan grilles på rist.

Grøntsagerne kan erstattes af bælgede ærter eller majskerner.

Materialer

Til 4 personer:

 

Karrysovs:
3 dl ymer
2 spsk mangochutney
1 tsk karry
0,5 tsk groft salt
1 spsk olie til stegning

Koteletter:
4 stk nakkekoteletter af svin, 1,5 cm tykke uden ben
2 tsk karry
0,5 tsk groft salt
0,25 tsk stødt peber

Ris og bønner:
5 dl vand
3 dl parboiled ris
0,5 tsk groft salt
1 bundt forårsløg
250 g grønne bønner

  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

  • Tog patruljen ansvar for aktiviteten? Både før (forberedelse), under (afvikling) og efter (oprydning)?
  • Hvilket af følgende ord synes du passer bedst til aktiviteten? Sjov, kammeratskab, udfordring, samarbejde, oplevelse, friluftsliv

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen