Spaghetti med kødsovs

Her er klassikeren over alle klassikere. Spaghettien skal klistre sammen og der er aske i sovsen. Når du har spist op er du en rigtig spejder.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mikrobe, Mikro, Mini, Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Madlavning
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

  • Vask hænder før du går i gang.
 
  • Skyl løgene. Pil og hak løg.
 
  • Pil skrællen af hvidløgsfeddene og hak dem fint.
 
  • Skyl squash i koldt vand. Skær enderne af. Riv squashene fint på rivejern.
 
  • Åbn dåserne med tomater.
 
  • Varm olien i en gryde. Kom kødet i gryden. Vask hænder. Lad alt kødet blive brunt, rør med en grydeske.
 
  • Kom løg og hvidløg i og rør til det er varmet godt igennem ca. 5 min.
 
  • Tilsæt tomat, squash, skyllede timianblade og æblemost.
 
  • Krydr med salt og peber. Kog kødsovsen ca. 30 min. ved svag varme under låg. Rør jævnligt i gryden. Tilsæt lidt vand hvis den bliver for tør. Mens kødsovsen koger, koges spaghetti.
 
  • Hæld vandet i en gryde, læg låg på og bring det i kog. Tilsæt salt. Kom spaghettien i og rør rundt i gryden af og til. Kog uden låg.
 
  • Kog spaghettien "al dente": dvs. den skal gøre lidt modstand når man bider i den. Kogetiden varierer fra 10-14 min., afhængigt af hvor tyk spaghettien er. Tag en op og smag. Hæld omgående vandet fra. Læg låg på og hold godt fast i gryden arbejdshandsker så du ikke brænder dig. Kom straks lidt olie eller smør i spagettien, så klistrer den ikke så let sammen og får en fin smag.
 
  • Smag kødsovsen til med salt og peber.
 

Tips:

Kog store portioner spaghetti i 2 gryder, så er det lettere at få spaghettien "al dente" og det går hurtigere.

Brug fint revne rodfrugter som f.eks. pastinak, gulerod eller selleri i stedet for squash.

Brug tørret timian i stedet for frisk. Beregn ca.1 tsk tørret timian i stedet 5 kviste frisk timian.

Materialer

Til 4 personer

Kødsovs:
1 stk løg
2 fed hvidløg
2 stk squahs
1 dåse flåede tomater i tern (dåser af 400 g)
2 spsk olie
500 g hakket oksekød
5 kviste frisk timian
1,5 dl æblemost eller vand
1,5 tsk groft salt
0,5 knsp stødt peber

Spaghetti:
400 g spaghetti
2 l vand
2 tsk groft salt
1 spsk olie eller smør

  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
  • Hvad har du lært om spejderne?

  • Tog patruljen ansvar for aktiviteten? Både før (forberedelse), under (afvikling) og efter (oprydning)?
  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen