Ormegårdsgang med A-buk

Denne aktivitet stiller krav til stabile besnøringer og et godt samarbejde i patruljen.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Junior, Trop, Senior
Aktivitetstype: Pioner og tovværk, Samarbejdsøvelser, Leg
Varighed: 30-60 minutter

Vejledning

Det gælder om at krydse et afmærket område på A-buk ved at fire spejdere står uden for området og trækker i hver sin styreline, samtidig med, at en femte spejder står på A-bukken

 

Fremstil en A-buk. Fastgør en styreline i toppen af A-bukken til hver af de spejdere (4-8), der skal holde A-bukken i balance.

 

En i patruljen skal balancere A-bukken over et afmærket område - Ormegården - uden at berøre jorden.

 

De øvrige skal stå uden for ormegården og holde A-bukken i balance.

 

Når I har fundet den rigtige bevægelsesteknik, kan I udfordre de øvrige patruljer.

 

Prøv også med to spejdere på A-bukken ad gangen.

Materialer

Tre rafter à 3 meter
Tre-seks styreliner à 8-10 meter 
Tre besnøringstove

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
  • Hvilke punkter i spejderloven passer til aktiviteten?

  • Hvad har du gjort for at det blev en god aktivitet for de andre?
  • Hvad har de andre gjort for at det blev en god aktivitet for dig?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen