Ligheds-domino

Lav menneske-domino ved at finde ligheder hos to spejdere.

Oprettet af: Pernille Pedersen
Alder: Mini, Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Leg
Varighed: <15 minutter

Vejledning

Bed en deltager om at tænke på to personlige kendetegn – og derefter meddele dem til gruppen: ”Til venstre har jeg 2 brødre, og til højre er jeg brunøjet”.

Hvis nogen i gruppen deler et af de personlige træk, skal de gå hen og tage hånden i den pågældende side og komme med et nyt kendetegn (til venstre er jeg brunøjet, til højre kan jeg ikke fordrage fisk). Sådan fortsættes, indtil alle er med i kæden.

Hvis et udsagn ikke kan honoreres af en de tilbageværende, må den pågældende forsøge sig med et nyt træk. De to sidste må forsøge at finde et træk, som kan slutte kredsen.

Der skal være god tempo i øvelsen, så det gælder om at komme med hurtige ”første indfald”. Hav nogle forslag klar, hvis deltagerne er ved at gå i stå og tænker for længe.

  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?
  • Hvis du var på samme alder som spejderne, hvad ville du så have fået ud af aktiviteten?

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?
  • Hvad gjorde du for at I fik succes?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen