Hvor kommer maden fra?

Opfølgning fra første og andet møde i mærket ”Kulturagent”. Kan laves som stjerneløb eller som vendespil, afhængig af jeres muligheder, tid og antal spejdere.

Alder: Junior, Trop
Aktivitetstype: Madlavning, Leg, Kultur og samfund
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Legen kan også bruges til andre områder af Kulturforståelse; Hvor kommer skikkene fra? / Hvor kommer tøjet fra? osv.

 

Lederne har på forhånd lavet nogle kort / poster, med billede og/eller tekst af forskellige slags ingredienser. Hvis man er i gang med mærket ”kulturagenter” kan man starte med de ingredienser der blev brugt til møde 2, og tilføje andre almindelige danske råvarer.

 

Spejderne skal finde posterne og svare på hvor de ingredienser kommer fra oprindeligt. Når de svarer rigtigt får de et point. Dem, der får flest point vinder.

 

Afhængig af gruppens størrelse og spejdernes modenhed, kan man lave det som patruljeopgave eller 2-og-2.


Som afslutning på aktiviteten kan man spørge: Hvad ville vi spise i dag, hvis vi aldrig tog udenlandsk mad til os?

 

 

Billede taget af: Morten Voltelen

Materialer

Kort/poster med billede og/eller tekst af madingredienser.
Facitliste
Eksempler:
• Rugbrød  kommer oprindeligt fra Tyrkiet (omkring år 1000)
• Spegepølse kommer fra Tyskland (Sydtyrol, 1864)
• Leverpostej er Dansk/Fransk (en franskmand, der boede i Kbh., 1847)
• Kartoffel kommer fra Andesbjergene (1720 til Europa, 1760 til Danmark med Huegenotterne)

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
  • I hvor høj grad opfyldte aktiviteten det formål du havde med den?

  • Hvad har du lært af denne aktivitet?
  • Hvad overraskede dig mest?
  • Hvordan havde vi levet, hvis vi aldrig lærte noget fra andre lande og kulturer?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen