Kulturteater/Kulturrejse

Patruljen laver en sketch om deres udforskning af kultur. Sketchen opføres ved lejrbålet.

Alder: Mini
Aktivitetstype: Kommunikation, Drama og Musik, Kultur og samfund, Evaluering og refleksion
Varighed: 60-90 minutter

Vejledning

1: Patruljerne får at vide, at de er opdagelsesrejsende, som har fået fem minutter til at præsentere det vigtigste, som de har lært om kultur i fjernsynet. De skal derfor vælge det de synes, har været mest spændende under forløbet ’Kulturspejder’ og lave en sketch om det. Det vil være fint hvis en leder eller en lidt ældre spejder kan hjælpe patruljerne med den indledende brainstorm.

 

2: Patruljen forbereder deres sketch. Hvordan skal det foregå? Hvem skal sige noget og hvor meget? Er der brug for kostumer eller rekvisitter? Kun spejdernes fantasi og tid sætter grænsen her. En temaramme kan måske være et aftenshow på TV, så det gøres klart for spejderne, at det gælder om at komme hurtigt ind og ud af ’TV studiet’.

 

3: Patruljerne opfører deres sketch i ’studiet’. Herefter kan lederne tage en mere løs snak om forløbet ’Kulturspejder’ og udlevere mærker.

 

Billede taget af: Heine Dransfeldt på Spejdernes Lejr 2017

Materialer

Kan udføres uden materiale eller med det, lederne nu synes.  Fint med popcorn eller lignende til bålhyggen.

  • Hvilke aktiviteter fra 'Kulturspejder' valgte spejderne at fremhæve? Var det samme aktiviteter alle patruljer valgte at præsentere?
  • Hvad fortæller det om spejdernes oplevelse af deres 'Kulturrejse'?
  • Hvordan kan der arbejdes videre med spejdernes forståelse af kultur og identitet efter forløbet er afsluttet?

  • Hvorfor valgte jeres patrulje at fortælle om X aktivitet?
  • Var alle i patruljen enige om, at det var den sjoveste/mest lærerige/mest overraskende aktivitet i forløbet? Hvis nej, hvordan blev I enige?
  • Hvad synes I om de andre patruljers teaterstykker?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen