Til grænsen

En tur, hvor I skal gå langs en selvvalgt grænse, lige meget hvilket terræn grænsen går igennem. Foto: Morten Bjerrum Larsen

Alder: Trop, Senior
Aktivitetstype: Orientering, Klar dig selv, Natur og friluftsliv
Varighed: 120+ minutter

Vejledning

Konceptet:
Denne tur handler ikke om at krydse grænser, men om at følge en grænse så tæt som
muligt! Find et kort over enten kommunegrænser (nye eller gamle), sognegrænser eller
regionsgrænser. Tjek evt. i hytten, om I har et gammelt kort liggende, eller spørg jeres
ledere.
Nu gælder det om at bevæge sig minimum 10 km langs en indtegnet grænse. Det kan
være grænsen mellem jeres kommune og nabokommunen. Det handler om at følge
grænsen så nøje som muligt. Går grænsen igennem et krat fuld af brændenælder og
tjørnebuske? Ja, så må I bare trække sokkerne op om bukserne og forberede jer på et par
rifter!
Grænsen skal naturligvis følges inden for lovens rammer, og uden at det bliver farligt – I
skal fx ikke begynde at krydse en motorvej til fods eller svømme over en dyb fjord!
I kan gøre det til en weekendtur med overnatning, eller I kan vælge at klare grænseturen
på en dag.

 

Gode tips:
• Find et udsnit af grænsen, der ser mulig ud at gå langs – men også tilpas udfordrende.
• Giv grænsen et godt kig på satellit-kort forinden (fx fra Google Maps). Skal I krydse
en å undervejs? Skal I gå gennem tæt skov eller krat? Er der noget, der ser umuligt ud at komme igennem?
• Hav tøj og udstyr med, der kan tåle at blive beskidt, mudret og revet i.

Materialer

Turoppakning 

Og detaljeret kort over den grænse I vil følge. 

  • Hvis du var på samme alder som spejderne, hvad ville du så have fået ud af aktiviteten?

  • Hvad har de andre gjort for at det blev en god aktivitet for dig?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen