Rasmus Modsat

Nej, no, nein, njet! På hvor mange måder kan du sige nej, tale uden om og ikke ville? I denne leg skal du ikke ville.

Alder: Trop
Aktivitetstype: Kommunikation, Leg, Evaluering og refleksion
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Rasmus modsat er et rollespil, som går ud på at finde på så mange måde at være på tværs, ikke at ville og sige nej, som overhovedet mulig. 

 

To spejdere spiller overfor hinanden og spiller hver sin rolle. 

 

Scenen sættes på for eksempel:

 

En sommerlejr, hvor der skal slås et telt op (én leder og en spejder)

Under madlavning (to spejdere)
I en skoleklasse, hvor der skal laves gruppearbejde (to klassekammerater)
Hjemme hos den ene af spejderne, hvor der skal ryddes op (en mor/far og en spejder)

Find selv på flere.

 

Den ene af spejderne skal overtale den anden til at hjælpe med at rydde op, slå telt op, lave mad osv, og den anden skal finde på alle tænkelige måder ikke at ville, at tale uden om og at sige nej. 

 

Giv point for hver opfindsom måde at sige nej på.

 

En måde at gøre legen sværere på kan være at lave små udfordringer eller stikord, som den ene eller den anden part i rollespillet skal bruge.

 

Snak bagefter om, hvornår det er nemt at sige nej eller tale uden om, og hvornår det er svært?

  • Fik I snakket om, hvornår det er nemt at snakke uden om?
  • Få spejderne til at tale om situationer, hvor de er gode til at tale uden om, og situationer, hvor de er dårlige. Hvad er forskellen?

  • Hvornår er du god og hvornår er du dårlig til at sige nej?
  • Kan du bruge noget fra de situationer, hvor du er god til at sige nej, i de situationer, hvor du er dårlig?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen