Fang strandkrabber om natten

Strandkrabber er nataktive og det er spejdere også. Tag gummistøvler og pandelampe på og gå på jagt!

Oprettet af: Rikke Josefsen
Alder: Mini, Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Vandaktiviteter, Natur og friluftsliv, Madlavning
Varighed: 30-60 minutter

Vejledning

Forberedelse:

Tag ud i dagslys og undersøg om der lever krabber i området. Brug evt. en snor med en klemme med madding til at lokke dem frem.

 

Om natten:

Om dagen gemmer strandkrabben sig, men om natten er den på jagt. Derfor er det lettere at fange krabber om natten. Krabberne kan fanges med de bare nævner. Tag fat om krabberne bagfra med tommelfingeren på undersiden og to fingre på oversiden. Brug evt. havehandsker.

 

Pas på krabberne, når de er fanget, der kan sagtens være flere krabber i samme spand. Krabberne har behov for vand ellers vil deres gælder udtørre. Sørg derfor for at fylde vand i spanden de opbevares i.

 

På undersiden af krabben, kan du se om det er en han eller hun. Hvis bagkroppen har en bred trekant er det en hun, er trekanten smal og spidst er det en ham. (Jf. tegningen nederst fra skolen-i-skoven.dk)

 

Brug evt. krabberne til at lave krabbesuppe, krabbesalat eller krabberisotto.

 

Sørg for at banke på kløerne inden du tilbereder dem, lyder de hule, er det ofte fordi krabben har været død og kødet er væk eller rådnet. Så skal de kasseres.

 

Kog kløerne, slå dem itu med en spiseske og pil kødet ud for at bruge det i retterne.

 

Foto: PHK

Materialer

Pandelamper

Gummistøvler eller waders

evt. havehandsker

spand

  • Hvordan har aktiviteten udfordret spejderne?

  • Hvordan har aktiviteten udfordret dig?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen