Stafet med vand i toiletbørstehat

Det gælder om at holde fokus og se dum ud. På med toiletbørstehatten og løb!

Oprettet af: Rikke Josefsen
Alder: Mini, Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Vandaktiviteter, Leg
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Legen leges som stafet.

 

Forberedelse:

Tag toiletbørsteskålene og lav et hul i hver side tæt på den nederste kant.

Før elastiksnoren igennem, så skålen bliver til en hat. Toiletbørsten skal ikke bruges i legen.

 

Holdene får hver en toiletbørstehat. Banen laves således at en stor balje med vand og nogle kopper står ved start og en tom balje til hvert hold står ved slut. Nu skal den første på holdet fylde vand i sin toiletbørstehat og løbe med vandet gennem banen og fylde vandet over i holdets tomme balje. Deltageren må ikke røre ved toiletbørstehatten. Når deltageren kommer tilbage til holdet giver vedkommende hatten videre og øvelsen gentages indtil spanden er fyldt op eller fyldt til et på forhånd bestemt sted.

I kan evt give lov til at en anden på holdet fylder hatten op, så deltageren i løb ikke selv skal gøre det.

 

Alternativt:

Har I havet eller en sø tilgængelig, kan legen laves ved at hente vand derfra og fragte det ind i en spand på land.

 

Foto: Jens Thybo

 

Materialer

Minimun to ubrugte toiletbørsteskåle (Det er vigtigt at det er af den slags med rund skål)

Elastiksnor

kniv

spande

kopper

 

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen