Strand - Lav en skål med muslingeskaller

Delfinerne, Egå, har lavet aktivitetskasser til aktiviteter ved stranden, søen og åen.

Alder: Mikrobe, Mikro, Mini, Junior
Aktivitetstype: Vandaktiviteter, Natur og friluftsliv, Kreativitet og håndelag
Varighed: 120+ minutter

Vejledning

Start med at samle en stor portion muslingeskaller eller konkylier.

Tag en lille skål og pak den helt ind i 5-7 lag husholdningsfilm og læg den på hovedet på et plastunderlag.

Pensl et godt lag Paverpol på hele eller dele af skålen.

Læg skallerne ned i limen, så de rører hinanden.

Start fra bunden og fortsæt til hele skålen er dækket.

Pensl et tykt lag Paverpol ovenpå. Efter 1 døgn kan du fjerne overskydende lim.

Derefter kan den rigtige skål fjernes og filmen kan trækkes af, så limen kan tørre på indersiden.

Det tager ca. 3-4 døgn at tørre helt.

 

 

Billede taget af Jens Thybo

Materialer

Muslingeskaller, træstykkeer eller lign. (Skal I selv samle)

En lille skål pr. deltager, som de selv medbringer
Husholdningsfilm, findes i aktivitetskassen
Paverpol (skulpturlim) fås i hobbybutikker
Pensler ca. 5 cm. bredde

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?

  • Hvad tror I var jeres leders formål med denne aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen