Vask svinet – Hudafskrabning på flæskesteg

Øv jer i at rense hudafskrabninger. Kan I gøre såret helt rent?

Alder: Mikro, Mini, Junior
Aktivitetstype: Sundhed, Madlavning, Førstehjælp
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Køb en flæskesteg (uden ridser i sværen) pr. patrulje. Alternativt kan der alene anvendes sværen.

Lav en ”hudafskrabning” på flæskestegen ved først at rive nogle huller med et alm. rivejern. Derefter drysses lidt jord/grus i såret og til sidst sminkes med teaterblod/ketchup.
Tag en snak med spejderne om, at det er vigtigt, at rense en hudafskrabning, og få alle urenheder ud. 
Lad spejderne øve sig i at rense såret på flæskestegen. Kan de få alle småsten og jord ud? Hvad var det sværeste, at få ud?
Hvis I er på tur, kan I skære ”såret” fra, og bruge resten af flæskestegen til aftensmaden, som f.eks. en gryderet.

Materialer

  • Flæskesteg uden ridset svær, alternativt blot en svær (evt. flere)
  • Rivejern
  • Pincet
  • Neglebørste
  • Vand
  • Klud
  • Teaterblod eller ketchup til at ”lave blødning”

  • Hvis du var på samme alder som spejderne, hvad ville du så have fået ud af aktiviteten?

  • Hvordan har aktiviteten udfordret dig?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen