Ja, og.. (ABC for mental sundhed)

Hvad nu hvis du kun kunne sige ja? I denne øvelser må du slippe kontrollen og løbe med historien.

Oprettet af: Rikke Josefsen
Alder: Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Sundhed, Kommunikation, Natur og friluftsliv, Leg, Evaluering og refleksion
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

SAMMENHÆNG MED ABC FOR MENTAL SUNDHED

Mental sundhed handler i høj grad om at føle sig værdsat og lyttet til og om at lytte til andre. Det at være til stede overfor andre spiller en stor rolle. Denne øvelses formål er at sætte fokus på aktiv lytning. 

Læs mere her: https://dds.dk/abc-for-mental-sundhed

 

Ja, og.. - leg
 

Gå sammen to og to, forestil jer et tomt rum med fire vægge og gulv og loft. I har været sammen i rummet engang, hvor der var nogle ting. I skal nu gennemgå mindet. Den første siger: “Kan du huske det rum dengang, der stod .. (f.eks. en stol). Den næste skal bygge videre med et forholdsord “Ja, og ved siden af den stol var et bord..” Der skal altid svares med “ja, og..”

 

Efter et stykke tid byttes partnere og man skal nu tage tre ting med fra rummet før og huske tilbage på et nyt rum med den nye makker. Samme øvelse som før udføres med den nye partner.


Stil reflekterende spørgsmål:

Hvad gjorde det for jeres fortælling, at I havde tre ting med fra den forrige historie, gjorde det øvelsen svære eller lettere, hvilken historie levede du dig mest ind i og i hvilken synes du, at du lyttede mest til makkeren?


Pointen er at det bliver svære at være til stede og lytte til makkeren hvis man har nogle pointer man skal frem med for enhver pris. Forestil jer fx en samtale, hvor man har gennemgået hvilke ting man vil sige på forhånd for at være sikker på at den anden part synes man er dygtig, spændende eller sjov. Pointerne kommer akavet frem og en god samtale er måske i virkeligheden en, hvor man glemmer de ting man har forberedt.


Fælles Ja, og.. - leg:

 

Alle står i en cirkel. Nu skal i fortælle en fælles historie. Den første person starter med: "der var en gang.." nu skal alle bidrage til historien med en enkelt simpel sætning, som skal startes med at anerkende hvad personen før har fortalt.

Fx.: første person: "der var en gang en levende hat", næste person: "ja, der var en levende hat og den var på vej i brugsen" næste person: "ja den var på vej i brugsen, og den skulle købe ost" osv.

 

Her handler det om ikke at ville noget idividuelt med historien, man er en del af et forløb og skal helst fokusere på det der lige er blevet sagt til en og bidrage med noget der stadig lader historien forblive åben.

 

Formål/refleksion: At gøre deltagerne bevidste om, hvor deres tanker er, mens de snakker med andre. Hvad er det at lytte aktivt? Nogle gange kan der opstå dybere og mere personlige snakke, når man stiller det gode spørgsmål i stedet for at give det gode råd. Når en anden åbner sig for en, kan man ikke forberede spørgsmål og kommentare i forvejen, man må improvisere og vise interesse. (Dette kan være pointer i en efterfølgende dialog) Spørg om disse ting er til at genkende og hvad de tænker om det.

  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?

  • Hvad fungerede godt?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen