Stilletid (ABC for mental sundhed)

Grænser kan skubbes, når adrenalinet pumper og pulsen er høj. I denne øvelse skal I udfordres på det modsatte, nemlig at være stille. Nemt? I dare you.

Oprettet af: Rikke Josefsen
Alder: Mini, Junior, Trop, Senior, Leder
Aktivitetstype: Samarbejdsøvelser, Sundhed, Kommunikation, Natur og friluftsliv, Leg, Evaluering og refleksion
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

SAMMENHÆNG MED ABC FOR MENTAL SUNDHED

Stærke oplevelser styrker fællesskabet og stærke oplevelser kan både være at gøre noget der giver et  adrenalinkick, men det kan også være at være stille sammen. I denne øvelser laver spejderne en individuel øvelse, men er sammen om det. Det kan vække nye sider af en selv og fællesskabet og skubbe grænser på en anderledes måde en aktiviteter med høj puls.
Læs mere her: https://dds.dk/abc-for-mental-sundhed

 

Stilletid:
Del spejderne op i små grupper eller lav øvelsen i en stor gruppe.
Spejderne starter med at føle efter hvordan de har det i kroppen, hvis nogle vil sætte ord på kan de gøre det.

 

Spejderne skal nu sidde med lukkede øjne og være helt stille fx i 5 min. Afprøv forskelligt tidsrum.
De skal derefter snakke om hvad det gjorde og hvordan de nu har det i kroppen?
Havde det været anderledes hvis de havde haft åbne øjne?
Hvad tænkte de på?

 

Afprøv gerne at spejderne skal sætte sig langt fra hinanden med lukkede øjne og derefter tæt på hinanden. Hvilken forskel gør det?

Hvordan kan man mærke at man er tæt på andre, selvom man har lukkede øjne?

Denne øvelse kan være en god indgangsøvelse til at lave andre øvelser med fokus på refleksion og fordybelse.

 

Denne øvelse kan evt suppleres med øjenkontakt-øvelsen:

 

Spejderne skal sidde to og to overfor hinanden og kigge hinanden i øjnene. Afprøv forskellige tidsintervaller: 10 sek., 1 min., 3 min. osv.
 

Hvordan oplever I øvelsen?
Er det svært? Hvorfor?
Hvordan var det når I grinede eller smilede imens? Hvordan var det når I var alvorlige?

 

 

  • Hvad fungerede godt?
  • Hvad har spejderne fået ud af aktiviteten?
  • Hvilken af spejdermetoderne er mest i spil i denne aktivitet?

  • Hvad har de andre gjort for at det blev en god aktivitet for dig?
  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?
  • Hvad kunne man gøre for at det blev en endnu bedre aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen