Kemikalier - Hvilke flasker er farlige?

Hvordan kan man vide om indholdet i en flaske kan være farligt? Find flaskerne med farligt indhold.

Alder: Mikro, Mini, Junior, Trop
Aktivitetstype: Klar dig selv, Sundhed, Klima og Miljø, Førstehjælp
Varighed: 15-30 minutter

Vejledning

Find flasker med kemi (opvaskemiddel, sprit, tændvæske, rengøringsmidler mv.), samt nogle enkelte ufarlige flasker med vand, sodavand, talkum eller lignende.
Stil dem op på et bord og bed patruljen om, at dele flaskerne i to grupper, dem der er farlige, og dem der ikke er.
Snak med patruljen om løsningen. Hvad gør dem farlige? Er de giftige, kan de brænde, kan de ætse? Hvad sker der hvis man spilder det, eller drikker det?
Hvad er førstehjælpen, hvis man får det på sig?
Hvad er førstehjælpen, hvis nogen har drukket/spist det?
Snak om faresymbolerne på flaskerne. Hvad betyder de?
Snak om, at man ikke må omhælde væsker med faresymboler til andre flasker f.eks. sodavandsflasker, for så kan nogen komme til, at drikke det. Hvis de ser en sodavandsflaske, og indholdet ser anderledes ud en det plejer, skal de ikke drikke det, men spørge en voksen først. Hvorfor er der børnesikring på nogen flasker? Hvor står de farlige flasker i hytten og hjemme hos spejderne?

Materialer

Flasker med kemi fra hytten og flasker med vand, sodavand mv.

Bliv klogere på faresymbolerne: http://kemi.taenk.dk/bliv-klogere/faresymboler-kend-kemikalie-advarslerne

Faresymbolerne: http://varefakta.dk/undervisning-og-info/hvad-betyder-symbolerne/faresymboler/

  • Hvordan var din rolle som leder i aktiviteten?

  • Hvad gjorde at det var en god aktivitet?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen