Sørøverskattejagt

Spejderne skal gøre sig fortjent til at blive sørøvere og finde en skat

Oprettet af: Hilde Nybo Breum
Alder: Mikrobe
Aktivitetstype: Drama og Musik
Varighed: 90-120 minutter

Vejledning

Aktiviteten er lånt fra http://www.festdoktoren.dk

 

Intro: Start med at fortælle spejderne: “Der har lige været en sørøver forbi, og han ved, at der ligger en skat begravet her et eller andet sted. Han ville høre, om der ikke var nogle sørøvere der kunne hjælpe ham? Han har et skattekort og I skal nu prøve at bestå den store sørøverprøve for at finde skatten.”

Post 1: Tælle træer og få tørklæde på hovedet som en rigtig sørøver: “For at I kan blive rigtige sørøvere skal I første bestå sørøverprøven. Her skal I lære at tælle – for det er meget vigtigt, at en sørøver kan tælle alt hvad der er i skattekisten. Eks: Kan I tælle hvor træer, der er på spejdergrunden. Når I har talt træerne, er der et sørøvertørklæde til alle.” Børnene får tørklæder på hovedet.

 

Post 2: Finde en regnorm og guldmønter – tegnes i ansigtet: “En rigtig sørøver er god til at finde ting og sager – Når en sørøver bliver sulten, finder han noget mad til en rigtig sørøver suppe. Så nu skal I se om I kan finde en regnorm eller nogle sneglehuse i buskene og i græsset til en lækker sørøversuppe. Måske har sørøverne tabt noget af skatten – ligger der mon nogle guldmønter?” I kampens hede bliver sørøverne såret. Børnene får tegnet et ar og eventuelt lidt skæg på deres kind.

 

Post 3:Putte klap for øjet i træet: “Sørøverne har været ude for et sørøverslag og er blevet blinde på det ene øje. I skal lave en klap for øjet.” Spejderne skal med hjælp fra forældrene lave en klap de får for øjet, af elastikbånd, sort pap og en klipsemaskine.

 

Post 4: Hoppe på et ben: “Nu er sørøverne igen blevet sårede, og det ene ben er blevet hugget af. Hop derfor på et ben rundt om flagstangen. Nu er det vist på tide at sørøverne får et sværd, så de kan klare sig i kampen.”

 

Post 5: Lave et sværd: “Nu skal I lave et rigtigt sørøversværd, så I kan klare jer i kampen mod alle piraterne. Når sværdene er lavet, er det på tide at finde skatten. Skatten ligger begravet i den store sandkasse i haven – gå derfor ud og grav i sandkassen.” Børnene laver sørøversværd og begiver sig til sandkassen eller hvor nu skatten er.

 

Post 6: Spejderne får et skattekort over spejdergrunden og med et stort x, der viser hvor skatten er begravet. Skattekortet må gerne være brændt i kanterne og påtegnet med skattekiste og dødningehoveder. Skatten findes. Den store sørøverprøve er bestået og alle nyder godt af skattekistens indhold.

 

Ide: Lav hjemmebagte boller, hvori der er indbagt dele af et sørøverkort, som kan samles. Tegn et sørøverkort, klip det i stykker og pak en lille del af kortet ind i et stk. bagepapir. Læg en pakke i alle bollerne, og når de er bagt skal børnene spise bollerne og samarbejde om at få sørøverkortet/skattekortet lavet.

Materialer

  • Post 1: tørklæder eller stofstykker et pr. spejder og forældre
  • Post 2: Sort ansigtsmaling til at tegne ar og sørøverskæg med
  • Post 3: Klipsemaskine, elastikbånd, sort karton
  • Post 4: ingen materialer
  • Post 5: Materialer til at lave svært, fx papkasser, sakse, sølv gaffa
  • Post 5: skattekort og skat

  • Hvis du skulle lave aktiviteten igen, er der så noget du ville gøre anderledes?

  • Hvad fungerede godt?

Kommentarer

Rapportér fejl

Evt. et screenshot af fejlen